Debat

Dansk Erhverv til nyvalgte EU-politikere: Nu skal I genskabe unionens konkurrenceevne

De næste fem år bliver afgørende for europæisk konkurrenceevne. Det er en gigantisk udfordring, at EU sakker bagud, men I har nøglen til at vende skibet 360 grader, skriver Morten Jung til de nyvalgte EU-parlamentarikere.

Vi risikerer at isolere os som enkeltstående lande og sætte uhensigtsmæssige fælder op for os selv i EU. Begge dele skader den europæiske konkurrenceevne. Derfor skal vores nyvalgte parlamentarikere rejse til Bruxelles med det mål at erstatte protektionisme med bedre rammevilkår for internationalt offentlig-privat samarbejde, skriver Morten Jung.
Vi risikerer at isolere os som enkeltstående lande og sætte uhensigtsmæssige fælder op for os selv i EU. Begge dele skader den europæiske konkurrenceevne. Derfor skal vores nyvalgte parlamentarikere rejse til Bruxelles med det mål at erstatte protektionisme med bedre rammevilkår for internationalt offentlig-privat samarbejde, skriver Morten Jung.Foto: Pressefoto/Dansk Erhverv
Morten Jung
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stort tillykke til de nyvalgte danske EU-parlamentarikere. Sammen med de øvrige kolleger i Europa-Parlamentet bliver jeres vigtigste opgave at sikre fortsat europæisk konkurrenceevne, så Europa ikke taber afgørende terræn sammenlignet med Kina, Indien og USA.

Det kan godt blive svært.

I en tid, hvor vi måske mere end nogensinde har brug for frihandel og strategisk samarbejde, har vi de seneste år været vidner til en tiltagende protektionistisk tilgang i medlemslandene.

Læs også

Forsætter det, risikerer vi at isolere os som enkeltstående lande og sætte uhensigtsmæssige fælder op for os selv i EU. Begge dele skader den europæiske konkurrenceevne. 

Derfor skal vores nyvalgte parlamentarikere rejse til Bruxelles med det mål at erstatte protektionisme med bedre rammevilkår for internationalt offentlig-privat samarbejde.

EU træder vande, når de andre spurter

Som repræsentant for en erhvervsorganisation er det ikke en overraskende holdning, at parlamentarikerne skal sikre danske virksomheders interesser i EU.

Deres virke hænger sammen med den velfærd og velstand, vi har bygget vores samfund på, og samhandlen i EU er den lim, der binder os sammen.

EU træder vande, og vækstmarkederne er i gang med spurten.

Morten Jung
Markedschef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv

Og sammenhold og samarbejde er nødvendigt. For vi er presset af Kina, USA og Indien, der fremturer med en offensiv økonomisk vækst, og det skal vi kunne konkurrere med.

Faktisk steg USA’s bruttonationalprodukt med 8,6 procent sammenlignet med før corona i første kvartal af 2024. Det er mere end det dobbelte af euroområdets bnp-stigning på 3,8 procent.

Med andre ord: EU træder vande, og vækstmarkederne er i gang med spurten.

Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvordan fremmer man konkurrenceevnen?

Det handler om to ting: konkurrencefremmende udbudsdirektiver i EU, og nedbringelse af bureaukratiske byrder, der hæmmer konkurrenceevnen sammenlignet med det internationale marked. 

Udnyt mulighederne i udbudsdirektiver

I forbindelse med den forventede genåbning af EU’s udbudsdirektiver skal vores parlamentarikere vise, at de tænker strategisk og prioriterer europæisk konkurrenceevne højere end politiske særinteresser.

Modstår de ikke fristelsen til at regulere og forfølge politiske særinteresser, øges byrderne for erhvervslivet, samarbejdet mellem det offentlige og private hæmmes og konkurrenceevnen svækkes.

Læs også

Men det kræver, at de nyvalgte holder fast i, at hovedformålet med udbudsdirektiverne er at fremme åben og gennemsigtig konkurrence om europæiske, offentlige kontrakter og støtte det frie marked. Parlamentarikerne løser ikke det problem med politiske særinteresser.

En særberetning fra EU's revisionsret påpegede i december, at konkurrence om offentlige opgaver er faldet de seneste 10 år, og mere konkurrence løses ikke ved at flere særinteresser reguleres i udbudsdirektivet. Tværtimod, vil det blot øge kompleksiteten i udbudsprocessen og hæmme konkurrencen.

Som revisionsretten påpeger, bør fokus i stedet være på at mindske kompleksiteten gennem færre og klarere mål for udbudsdirektiverne.

Det betyder blandt andet, at udbudsdirektiverne forsat bør være en procesregulering, der udelukkende forholder sig til, hvordan der købes ind, og ikke hvad der købes ind.

Færre byrder og mindre bøvl

I valgkampen fyldte grøn omstilling, forsvar og socialt sikkerhedsnet meget. Det er positivt, for alle tre dele er afgørende for et Europa, der samler frem for splitter.

Men de gode intentioner må ikke blive bureaukratiske byrder for erhvervslivet, og stik imod intentionen risikere at udvande målet om et mere bæredygtigt, socialt retfærdig og sikkert EU.

Jeres vigtigste opgave er at være garanter for genskabelsen af konkurrenceevnen i Europa.

Morten Jung
Markedschef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv

Jeres vigtigste opgave de næste fem år er at være garanter for genskabelsen af konkurrenceevnen i Europa.

For uden konkurrenceevne kan vi ikke opfylde ambitionerne om mindre kemi i vores produkter eller mere bæredygtige værdikæder.

De ambitioner kræver nemlig, at vores løsninger er konkurrencedygtige internationalt, for ellers vil vi blot stå tilbage med en meget høj hest uden rytter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Jung

Markedschef, Dansk Erhverv
cand.merc.jur. (CBS. 1996)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024