Dansk radargigant bliver holdt ude af EU-diskussioner på grund af forsvarsforbeholdet
Weibel Scientific udelukkes fra diskussioner i Det Europæiske Forsvarsagentur, da Danmark ikke er med i EU's forsvarssamarbejde. Det fortæller selskabets administrerende direktør, Frode Scott Nilsen. "Det faktum, at Danmark har et forsvarsforbehold, bør faktisk ikke ekskludere et land," mener han.
Lærke Møller Hansen
RedaktionsassistentNår danskerne går til stemmeurnerne 1. juni for at stemme om at ophæve eller beholde det danske forsvarsforbehold, er det ikke kun Danmarks suverænitet, der er på spil.
Faktisk kan afstemningens udfald også få afgørende betydning for danske virksomheders ordrer fra EU.
Radarvirksomheden Weibel Scientific er blevet udelukket fra at deltage i diskussioner i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), fortæller selskabets administrerende direktør, Frode Scott Nilsen.