Historisk aftale vil gøre den danske stat til medejer af kæmpe vindmølleparker på havet, men rejser ny tvivl om bornholmsk energiø

Et bredt flertal i Folketinget er enige om danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller. Aftalen indebærer, at staten skal være medejer og giver en halv milliard kroner til at beskytte naturområder på havet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

En aftale om rammerne for det største udbud af havvind i danmarkshistorien er faldet på plads tirsdag aften.

Foruden regeringens tre partier er syv andre partier fra begge sider af Folketinget med i aftalen.

Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

I dag er der opstillet 2,3 gigawatt havvind i de danske farvande, men med den nye aftale er Danmark på vej mod ni gigawatt i 2030, som ifølge regeringen kan blive til 14 gigawatt et par år senere, hvis de mange nye kæmpemøller i havet bare bygges lidt tættere på hinanden end normalt.

Hver gigawatt havvind kan i hele trækskolængder sikre grøn strøm til en million danske eller europæiske husstande.

”Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed,” siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Staten skal være medejer

Ud af aftalens ni gigawatt er seks klassiske havvindmølleparker – tre i Nordsøen ud for Ringkøbing, en ved Hesselø nord for Sjælland, en ved Kriegers Flak i Østersøen og en i Kattegat – der som noget helt nyt skal have staten som medejer.

Det skal give staten indtægter til velfærd og potentielt statsstøtte til energiø Bornholm, der skal sikre de sidste tre af de ni gigawatt strømproduktion.

Foto: Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Regeringen ønskede i forhandlingerne, at staten skulle eje 25 procent af de enkelte havvindmølleparker, men efter pres fra erhvervsliv og Liberal Alliance og Konservative blev det sænket til 20 procent.

Det er man glad for hos vindmøllebranchens talerør Green Power Denmark, der mener noget af ”ukrudtet” i regeringens udspil er blevet luget væk.

”Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør,” siger Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark, i en kommentar.

Staten bliver medejer i havvindmølleprojekterne via et nyoprettet statsligt selskab, som indskyder egenkapital, der sikrer staten en ejerandel på 20 procent i de enkelte projektselskaber. Da det samlet anslås, at der skal bygges havvindmølleparker for over 100 milliarder kroner, er det ikke småpenge staten skal til at investere i havvind.

Politikerne fraviger endegyldigt forudsætningen om, at Energiø Bornholm skal være rentabel ved at tillade op til 17,6 milliarder kroner i støtte over en 20-årig periode. Det er selvfølgelig alt andet end hensigtsmæssigt.

Peter Mogensen
Direktør, Kraka Advisory

Krav til ny natur i havet

De seks GW klassiske havvindmølleparker udbydes helt uden statsstøtte – i stedet skal tilbudsgivere deltage i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet. Den som byder højest vinder.

Regeringens embedsmænd har tidligere vurderet, at det kunne give staten indtægter på cirka 13 milliarder kroner over havvindmølleparkernes levetid på 30 år.

Som noget nyt er det også en del af adgangskravet for at deltage i udbuddet, at der leves op til en række natur- og miljøkrav. For eksempel skal koncessionshaveren systematisk overvåge natur- og miljøeffekter af egen havvindmøllepark, samt anvende genanvendelige vinger på vindmøllerne.

Læs også

Ved to af havvindmølleparkerne stilles også krav om natur-inkluderende design, som betyder vindmøllerne skal stilles op så de gavner havnaturen.

Med den nye aftale kanaliseres også 500 millioner kroner over til en havnaturfond, der skal gå til at skabe levesteder for dyr og planter i havet.

”Det danske hav er i dyb krise med forsvundne levesteder og pressede fiskebestande. Derfor haster det med at få gang i en genopretning af vores havnatur, og det arbejde kan en Havnaturfond blive en vigtig katalysator for,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en kommentar.

Tidsplan er presset

Den nye politiske aftale rummer også beslutning om energiøen ved Bornholm, der er udset til at stå klar senest i 2030.

Men ”tidsplanen er presset”, og ”der er betydelig risiko for forsinkelse af projektet”, fremgår det aftaleteksten, hvor der også er aftalt, at staten skal stå klar med 17,6 milliarder kroner i støttebetalinger for at få projektet gennemført. Det er dog et støtteloft, for embedsmændene har tidligere anslået, at der kan ende med at være brug for 31,5 milliarder kroner i statstilskud.

Pengene skal blandt andet gå til et nyt cirka 170 kilometer langt kabel fra Bornholm til Sjælland og landanlæg på øen i Østersøen.

”Aftalepartierne anerkender, at såfremt der ikke indkommer bud på at etablere havvind under det fastsatte støtteloft, vil projektet ikke blive realiseret. Som følge heraf vil der i udgangspunktet være strandede omkostninger for cirka 1,2 milliarder kroner, som vil skulle finansieres, hvis projektet afbrydes,” står der i aftaleteksten.

Statsstøtte til energiø skaber bekymring

Det rejser ny tvivl om energiøerne, der var blandt den tidligere S-regeringens store grønne prestigeprojekter, mener Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory.

”Politikerne fraviger endegyldigt forudsætningen om, at Energiø Bornholm skal være rentabel ved at tillade op til 17,6 milliarder kroner i støtte over en 20-årig periode. Det er selvfølgelig alt andet end hensigtsmæssigt,” siger han og tilføjer:

”Hvorfor politikerne insisterer på, at projektet skal gennemføres med så massivt statsstøttebehov er uklart, når andre havvindprojekter forventes at være en god forretning for staten.”

Også hos Dansk Erhverv er der bekymring over aftalens afsnit om Energiø Bornholm.

”Dansk Erhverv bakker op om energiø Bornholm, men er selvsagt bekymret over det pludselige store behov for statsstøtte og opfordrer derfor til at der afsøges muligheder for en energiø, som giver samme mængde grøn strøm og øget forsyningssikkerhed, men som samtidig kan leveres billigere og uden konkurrenceforvridning”, siger Ulrich Bang i en skriftlig kommentar.

Med i aftalen er foruden regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne også SF, Konservative, Liberal Alliance, Radikale, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Peter Mogensen

Direktør, Kraka & Kraka Advisory
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1991)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024