Hørsholm topper liste: Syv ud af ti kandidater ønsker mere privat opgaveløsning i den offentlige sektor
Næsten tre ud af fire kommunalvalgskandidater i Hørsholm mener, at private virksomheder skal bidrage til at løse offentlige opgaver, viser tal fra Altingets kandidattest. "Det er vigtigt at få offentlige opgaver i udbud," siger borgmesteren. Hos Dansk Erhverv mener man, at offentlig-privat samarbejde fylder alt for lidt i valgkampen.
![Hørsholm-borgmester Morten Slotved (K) er glad for, at Hørsholms kommunalvalgskandidater er enige i, at flere offentlige opgaver skal løses af private virksomheder.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/250028/88391.jpg)
![Peter Ingemann Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5388-peter-ingemann-nielsen-2-48.jpg)
Peter Ingemann Nielsen
JournalistKandidaterne til kommunalvalget i Hørsholm er de mest positive i hele landet, når det kommer til at inddrage private virksomheder i løsningen af offentlige opgaver.
72 procent af Hørsholms kommunalvalgskandidater har svaret, at de enten er helt enige eller overvejende enige i, at flere opgaver i den offentlige sektor skal løses af private virksomheder.
Det viser data fra Altingets kandidattest.