SF: Klimaet risikerer at ryge ud med badevandet, når erhvervsstøtten skal hovedrengøres

Erhvervsstøtten skal ikke blot saneres ud fra økonomiske hensyn. Klimaet skal tages i betragtning, og det mangler, når ekspertgruppen anbefaler at fjerne en række støtteordninger, som bidrager til den grønne omstilling, skriver Sigurd Agersnap (SF).

Der er brug for en oprydning i erhvervsstøtten.
Selvom støtteordningerne er blevet indført med gode intentioner,  gavner flere af dem hverken dansk økonomi, produktiviteten eller klimaet, skriver Sigurd Agersnap (SF). — Der er brug for en oprydning i erhvervsstøtten. Selvom støtteordningerne er blevet indført med gode intentioner, gavner flere af dem hverken dansk økonomi, produktiviteten eller klimaet, skriver Sigurd Agersnap (SF). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Sigurd Agersnap

MF (SF)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er brug for en oprydning i erhvervsstøtten.

Selvom støtteordningerne er blevet indført med gode intentioner, og selvom de naturligvis har hjulpet visse virksomheder, er mange af dem for dyre, præget af vilkårlige særhensyn til enkelte brancher, og samlet set gavner flere af dem hverken dansk økonomi, produktiviteten eller klimaet.

Derfor skal de 185 støtteordninger skæres kraftigt ned.

Softwareinvesteringer, virksomheders afskrivning af kunstkøb og afgiftslettelser for små spiritusproducenter er blot eksempler på nogle af de mindre erhvervsstøtteordninger, som det i dag er meget svært at se logikken i.

Skal danske skatteborgere være med til at finansiere yderligere donationer omkring Novo Nordisks virksomheder i Boston?
Det mener jeg ikke.
Sigurd Agersnap
Iværksætterordfører, SF

Der var måske engang, hvor man skulle støtte softwareinvesteringer, men ikke i dag, hvor software er en grundlæggende forudsætning for virksomhedsdrift. Samtidig virker det noget malplaceret at have en særlig støtteordning for spiritusproduktion.

Godt, at støtte til fonde og rederier revurderes

Det er dog ikke kun de små erhvervsstøtteordninger, som hverken er effektive eller gavner den samlede økonomi.

DIIS-ordningen, Tonnageskatten og fradrag for almennyttige donationer fra fonde er alle inkluderet i rapporten om erhvervsstøtteordninger i milliardklassen, hvor det bør overvejes, om vi får tilstrækkelig værdi ud af dem.

DIIS-ordningen foreslås afskaffet af ekspertgruppen, og den opfattelse deler vi i SF.

Ordningen indebærer statsstøtte til, at danske søfolk på internationale skibe kan slippe billigere i skat. Det har resulteret i, at gevinsten ikke tilfalder søfolkene, men derimod rederierne.

Læs også

Liberal Alliance: Politikerne og erhvervsstøtten er som forældrene og børnenes limonadebod

Debat

I dag bruger vi omkring en milliard årligt fra statskassen på denne ordning, og disse penge kunne anvendes mere effektivt.

Den anden store ordning, som går til rederierne, er tonnageskatteordningen.

I modsætning til både murermestre, Novo Nordisk og resten af de danske virksomheder, betaler rederierne ikke selskabsskat, men derimod en markant lavere tonnageskat.

Temadebat

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Ekspertgruppen er dog af næsten uforståelige årsager nået frem til, at tonnageskatten ikke bør afskaffes. Dette stemmer dårligt overens med ekspertgruppens generelle anbefaling om, at branchestøtte bør afskaffes, da tonnageskatten er ren branchestøtte.

Derudover anbefaler de økonomiske vismænd en afskaffelse af tonnageskatteordningen, da den skævvrider økonomien og svækker dansk produktivitet. Det er vi i SF enige i.

Se på rammer for fondes almennyttige donationer

Den sidste af de meget store erhvervsstøtteordninger er fondes fradrag for almennyttige uddelinger.

Fondenes almennyttige uddelinger kan ikke blot kategoriseres som erhvervsstøtte, da mange donationer slet ikke har noget at gøre med fondenes virksomheder. Imidlertid vokser fondene markant i størrelse i disse år, og ekspertudvalget peger på, at flere donationer også kan komme tæt på at understøtte fondenes egne virksomheder.

Dette rejser to debatter.

For det første bør man overveje, hvad der kan betegnes som almennyttige donationer, især når fondene arbejder på at støtte økosystemer omkring deres egne virksomheder, som formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, udtalte i Berlingske.

Læs også

Design denmark: Erhvervsstøtten har for ofte savet den gren over, vi sidder på

Debat

For det andet bør man undersøge fondenes donationer i udlandet. Skal danske skatteborgere være med til at finansiere yderligere donationer omkring Novo Nordisks virksomheder i Boston? Det mener jeg ikke.

Derfor bør man i forhandlingerne også se på rammerne for fondes almennyttige donationer.

Hovedrengøring i støtteordningerne

Det er fornuftigt at sanere flere af erhvervsstøtteordningerne, især når de ikke styrker dansk økonomi. Men økonomi må ikke være det eneste mål for erhvervsstøtten.

Erhvervsstøtten skal generelt være grøn og fremme den grønne omstilling.
Sigurd Agersnap
Iværksætterordfører, SF

Erhvervsstøtten skal generelt være grøn og fremme den grønne omstilling. Erhvervsstøtte bør ikke kun handle om 'pick the winners', men også om 'pick the problems.'

Samfundets store problemer skal løses i samarbejde mellem erhvervsliv, forskning, civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner. Her er klimaet det helt store problem.

Derfor kan erhvervsstøtteordninger ikke blot saneres ud fra økonomiske hensyn. Klimaet skal tages i betragtning.

Dette mangler, når ekspertgruppen anbefaler at fjerne en række støtteordninger, som bidrager til den grønne omstilling, til grønne fødevarer i fremtiden eller til energieffektiviseringer.

På samme måde er der i EU i øjeblikket en diskussion om strategisk autonomi, hvor Europa ikke bør være afhængig af sjældne jordarter fra Kina eller mikrochips fra Taiwan.

Den danske erhvervsstøtte bør bidrage til at støtte denne autonomi, hvad enten det drejer sig om kvantecomputere eller biosolutions. Erhvervsstøtten skal tænkes ind i en fælles europæisk autonomi.

Samlet set er der meget godt i ekspertgruppens anbefalinger. Erhvervsstøtten er i dag for ufokuseret og sandet til.

Der er behov for en hovedrengøring.

Læs også