SMVdanmark om erhvervsstøtte: Det er de små og mellemstore virksomheder, der betaler gildet

Eftersom erhvervsstøtten målrettes de få, mens udgifterne pålægges de mange, er det per definition SMV'erne, som ender med at betale regningen, skriver Thomas Gress, der savner fokus på de små og mellemstore virksomheder i Frigast-udvalgets rapport.

Erhvervsstøtte gør alle fattigere – undtagen de få, som vinder på den konkrete ordning, skriver Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.Foto: Pressefoto/SMVdanmark

Thomas Gress

Seniorøkonom, SMVdanmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Frigast-udvalget har gjort et fortrinligt stykke arbejde i forhold til at kortlægge erhvervsstøtten i Danmark. Mens udvalget forslår besparelser for 2,3 milliarder kroner, afslører rapporten at potentialet i virkeligheden er meget større.

Erhvervsstøtten medfører betydelige gevinster for dem, som fik ordningen indført. Men samfundet betaler en høj regning: Både i form af direkte udgifter til den skat, der skal finansiere ordningen, men også i form en indirekte omkostning på grund af højere skat ved, at en række ellers lønsomme aktiviteter aldrig bliver til noget.

Fordi erhvervsstøtten målrettes de få, mens udgifterne pålægges de mange, er det per definition SMV'erne som ender med at betale regningen.

I sidste ende betales regningen af helt almindelige danskere. Almindelige danskere og SMV’erne har derfor sammenfaldende interesser i denne sag.

Kun godt for første generation

Den økonomiske udfordring ved erhvervsstøtte er, at den i bedste fald kun kommer den første generation til gode.

Over tid er det til gavn for alle. Men som økonomen Keynes sagde: På lang sigt er vi alle døde.
Thomas Gress
Seniorøkonom, SMVdanmark

Det skyldes, at værdien af erhvervsstøtten enten kapitaliseres i værdien af virksomhedens eksisterende kapital (eksempelvis landbrugsjord) eller ved, at erhvervsstøtten tilskynder til bestemte investeringer.

Det øger værdien af den eksisterende produktion, men medfører også en udvidelse af produktionen indtil det punkt, hvor yderligere investeringer er lige så rentable for de begunstigede, som de ville være andre steder i økonomien.

Konsekvensen er, at afkastet for de efterfølgende generationer ikke forbedres af erhvervsstøtte.

Erhvervsstøtten er også vanskelig at komme af med igen, fordi den generation, som ejer virksomhederne, når subsidierne fjernes, vil stå til at opleve et markant tab.

Det medfører konkurser, og det vil smitte af på banker især – øvrige kunder vil skulle være med til at dække tabet.

Læs også

Dansk Erhverv: Erhvervslivet har skabt det råderum, alle jubler over. Det er kun rimeligt, at de får del i det

Debat

I de andre erhverv betyder bortfald af erhvervsstøtte en smertefuld tilpasning af forretningsmodellen og virksomhedens kapitalapparat, selvom man over tid vil få en styrket erhvervsstruktur til gavn for alle. Men som økonomen John Maynard Keynes sagde: På lang sigt er vi alle døde.

Erhvervsstøtte gør altså alle fattigere – undtagen de få, som vinder på den konkrete ordning. Den politiske udfordring er, at første generation har en kraftig tilskyndelse til at få dem indført alligevel.

Det hele er ikke skidt

Blandt de ordninger, som Frigast-udvalget foreslår at sanere, er nogle af de skattefordele, som SMV'erne nyder godt af.

Det kan sagtens være hensigtsmæssigt, men kun forudsat at provenuet anvendes på brede lettelser af erhvervsbeskatningen.

Her er det vigtigt at forstå, at SMV'erne i forvejen belastes af omkostninger, som rammer alle virksomheder ligeligt uanset størrelse – større virksomheder kan bare fordele omkostninger ud på flere medarbejdere.

En forringelse af SMV’ernes skattebehandling bør modsvares af brede forbedringer af erhvervsvilkårene.
Thomas Gress
Seniorøkonom, SMVdanmark

Politisk regulering i form af påbud medfører omkostninger, som rammer SMV'erne hårdt. SMV'ernes størrelse giver også mindre markedsmagt og en svækket forhandlingsposition over for kunder og konkurrenter.

De presses blandt andet af lange betalingsfrister fra større kunder – og nogle gange forsøger konkurrenter endda at udnytte SMV'ernes dårligere adgang til kapital til at presse dem helt ud i konkurs.

Derfor skal en forringelse af SMV'ernes skattebehandling modsvares af brede forbedringer af erhvervsvilkårene.

Det, som der i stedet er lagt op til, er at løfte fradraget for forskning og udvikling samt sænke arveafgiften for helt bestemte typer af formuer.

Begge forslag er i virkeligheden at betragte som nye former for erhvervsstøtte og vil tilskynde til, at ressourcer bruges på skatteplanlægning frem for værdiskabelse.

Temadebat

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Line Høvik Søby på [email protected] for at høre om mulighederne.

Mindsk aktie- og kapitalbeskatningen

I stedet for gaver til mindre, udvalgte vælgergrupper bør man fokusere på at forbedre erhvervsvilkårene bredt.

Selskabsskatten er eksempelvis et udmærket sted at sætte ind. Endnu bedre for danske SMV'er ville være at lette den særdeles indviklede og nærmest konfiskatorisk høje danske aktie- og kapitalbeskatning.

Skal vi gør noget for SMV’erne, er det en lavere aktie- og kapitalbeskatningen, som vil give mest for pengene.
Thomas Gress
Seniorøkonom, SMVdanmark

Hvor selskabsskatten rammer såvel danske som internationale investorer (og på lang sigt også de danske lønmodtagere), så rammer aktie- og kapitalbeskatningen de små virksomheder ved, at deres finansieringsmuligheder indskrænkes gevaldigt.

Dernæst rammer den ved, at de skal betale en meget høj pris for at sælge virksomheden videre.

De negative konsekvenser ses blandt andet ved, at danske familier investerer hovedparten af formuen i enten pensionsordninger eller boliger. Hårdere skattebehandling af frie midler gør, at der er mindre kapital til rådighed til investeringer i – og udlån til – små start-ups.

Det gør det vanskeligt for iværksættere at rejse kapital blandt venner og netværk, for de vil jo hellere investere i egen bolig eller pensionsordningen. Aktie- og kapitalbeskatningen rammer også iværksætterne, når de ønsker at frasælge andele af deres virksomhed – en omvendt takkegave for mange års hårde indsats.

Sanér derfor endelig erhvervsstøtten – gerne meget mere end der er lagt op til – men brug provenuet på at styrke erhvervsvilkårene for alle. Her finder provenuet bedst anvendelse ved at lempe selskabs-, aktie- og kapitalbeskatningen.

Skal vi gør noget for SMV'erne, er det en lavere aktie- og kapitalbeskatningen, som vil give mest for pengene.

Politik har aldrig været vigtigere