Tekniq: Rapportering om ESG skal samles ét sted

Er det vigtigere at dokumentere de grønne målsætninger end at levere dem?  

Selvfølgelig ikke. Men det kan sommetider føles sådan for virksomheder, der efterhånden er forpligtet til at rapportere om hvert et lille skridt, de tager. Og det nye CSR-direktiv modarbejder mildt sagt ikke tendensen.

CSR-direktivet (Corporate Social Responsibility-direktivet) implementeres i år og har til formål at skabe større gennemsigtighed i virksomheders bæredygtige initiativer.

Direktivet skal blandt andet gøre det lettere for investorer og interessenter at vurdere en virksomheds evne til at være bæredygtig (deres ESG-profil), på samme måde som de vurderer den finansielle tilstand i firmaet.

Det er jo et kærkomment initiativ. Hensigten er den helt rigtige. 

Der er bare den lille fodnote, at CSRD-rapporteringen slet ikke foregår på samme standardiserede måde som den finansielle rapportering.

CSR-direktivet rummer i alt 1.144 potentielle målepunkter at rapportere på – for eksempel CO2-udledning, affaldssortering, biodiversitet, arbejdsforhold og antikorruption. Hvor mange af de 1.144 punkter, der skal rapporteres på, afhænger af, hvad der er relevant for den enkelte virksomhed.

Implementering må kunne gøres lettere uden at kompromittere kvalitet og hensigt. 

Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Du kan derfor være "heldig" kun at skulle rapportere på 300 af dem. Det lyder jo helt vanvittigt at skrive. Men det er altså sådan, direktivet er skruet sammen. 

Det må simpelthen kunne gøres lettere uden at kompromittere kvalitet og hensigt med indrapporteringen. 

Vi foreslår derfor at forenkle og reducere antallet af målepunkter. Sigt i første omgang efter maksimalt 50 af slagsen.

Det er oplagt at drage inspiration fra den finansielle rapportering, der netop er skruet meget mere enkelt sammen med en håndterbar formel og få målepunkter. Det gør, at virksomhederne kan koncentrere sig om bæredygtige initiativer – og ikke overflødigt bureaukrati. 

CSRD er ikke en enlig svale 

1.144 rapporteringspunkter er et ekstremt tilfælde. Men det er langtfra det eneste eksempel på unødvendigt komplicerede indberetningsformer.

Erhvervslivet har længe råbt op om behovet for en mere ensartet proces. I dag skal danske virksomheder indberette data om alt fra løn, barsel, moms og ferie til gdpr, arbejdsmiljø, Danmarks Statistik og arbejdstid som seneste skud på stammen. Det løber efterhånden op.  

For at formiddagen ikke udelukkende skal gå med at indberette, skal det være let og ligetil at håndtere. Det er det bare ikke.