Debat

Global Compact: Internationale samarbejder og aftaler er nøglen til CSRD's succes

Virksomheder vil få lettere ved at rapportere om bæredytighed, hvis de følger eksisterende globale standarder og orienterer sig efter FN's Verdensmål og den nye Fremtidspagt, skriver Sara Krüger Falk.

Implementering af CSRD er komplekst, men sammenhængen mellem CSRD, Fremtidspagten og allerede indgåede forpligtelser som verdensmålene er stærk, og det er en klar fordel. For vi skal lykkes, skriver Sara Krüger Falk.
Implementering af CSRD er komplekst, men sammenhængen mellem CSRD, Fremtidspagten og allerede indgåede forpligtelser som verdensmålene er stærk, og det er en klar fordel. For vi skal lykkes, skriver Sara Krüger Falk.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sara Krüger Falk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og FN's nyligt vedtagne Fremtidspagt tilbyder en ny kurs for fremtidens erhvervsliv og genspejler samtidig det globale samfunds forpligtelser i Parisaftalen og Verdensmålene.

Implementeringen af CSRD er komplekst, men sammenhængen mellem CSRD, Fremtidspagten og allerede indgåede forpligtelser som Verdensmålene er stærk, og det er en klar fordel. For vi skal lykkes. 

CSRD er et centralt initiativ til at fremme bæredygtighed og ansvarlighed i erhvervslivet. CSRD forpligter virksomheder til at rapportere om deres sociale og miljømæssige indvirkninger, men implementeringen kan virke kompleks og tage fokus væk fra den reelle handling, der er hele formålet med direktivet.

I de globale deklarationer spiller både regeringer, civilsamfund og virksomheder en vigtig rolle. Virksomheders handlinger er centrale, både fordi de kan sikre ansvarlig forretningspraksis, reducere CO2, affald, sikre menneskerettigheder, skabe nye innovative løsninger, nye teknologier, ny medicin, nye fødevaresystemer, transport og meget mere. 

For at sikre, at bæredygtighedsrapportering bliver en succes, kræver det ligeledes en aktiv indsats fra både politikere og virksomheder samt et fokus på globalt samarbejde.

Læs også

CSRD stiller krav til dokumentation og transparens. Disse krav er fundamentet for virksomhedernes handling, som er helt afgørende for opnåelsen af de globale aftaler. Kender vi virkeligheden, kan vi bevidst handle på den. 

De globale aftaler centrerer sig om fælles handling for en bedre verden og en sund fremtid for fremtidens generationer.

En fremtid, hvor vi passer på naturen, havene, grundvandet, luften, dyrelivet med videre, men hvor vi også sikrer ordentlige arbejdsforhold for mennesker over hele verden, rettigheder, adgang til sundhed og skole samt retfærdige, inkluderende og demokratiske samfund. 

Med CSRD kan virksomheder måle og dokumentere deres direkte indvirkning på en lang række af de områder. På den måde bliver den enkelte virksomheds handling tydelig i det fælles projekt og sammenhængen klar.

CSRD og Verdensmålene har mange centrale snitflader, og man kan sige, at CSRD hjælper virksomheder med at måle deres fremdrift på centrale områder, der har indvirkning på vores fælles muligheder for nå Verdensmålene.

Leverandører er også partnere

Heldigvis kan virksomhederne godt lave en afgrænsning, hvor de laver en kortlægning af, hvilke områder de har særlig indvirkning på – både for samfundet og for virksomheden (dobbelt væsentlighed). 

Man kan have større indflydelse og skabe gode forandringer, hvis man ser leverandører og kunder som partnere.

Sara Krüger Falk
Direktør, Global Compact Network Denmark

Det nytter ikke at bruge oceaner af tid og kompetencer på at kortlægge områder, som virksomheden ikke har en afgørende indvirkning på. Derudover kræver god rapportering interne kompetencer og ressourcer til at indsamle, analysere og rapportere relevante data. Dette kræver uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Så hvordan lykkes man med at lave den rette prioritering i egen virksomhed? Her er CSRD din rettesnor.

For at rapporteringen skal have en reel betydning for virksomheden og ikke mindst de områder, man skal rapportere på, er det helt afgørende, at data bruges og bliver integreret i forretningsstrategien.

Bæredygtighedsrapportering bør ikke ses som en isoleret aktivitet, men som en integreret del af virksomhedens overordnede strategi, som kan bidrage til at identificere og adressere risici samt udnytte nye forretningsmuligheder.

Det kræver tæt dialog med interessenter – herunder investorer, kunder og leverandører fra hele verden – for at forstå udfordringer, forventninger og behov.

Man kan have større indflydelse og skabe gode forandringer ved at arbejde tættere med leverandører og kunder, hvis man ser dem som partnere. Dette kan også forbedre rapporteringskvaliteten.

Brug de standarder, vi allerede har

Sammenlignelige data af en vis kvalitet er essentielle, og her kan globale ESG-standarder som UN Global Compact spille en afgørende rolle, da leverandører og kunder fra andre lande udenfor Europa har samme ramme, bliver trænet og får kompetenceudvikling efter samme forståelse.

Det muliggør mere nøjagtig og pålidelig indsamling og analyse af data, så rapportering og kommunikation er troværdig.

Klare mål og data er vigtige, men målingen skaber ikke resultaterne i sig selv – de er et middel og må ikke overskygge ambitionerne og handlingen. 

Læs også

For at bæredygtighedsrapportering skal blive en succeshistorie, kræver det altså en fælles indsats fra både politikere og virksomheder og en ensartet tilgang til data og mål, som følger globale standarder.

UN Global Compact, der er FN’s initiativ for virksomheder med over 24.000 medlemmer på verdensplan og 70 landenetværk på alle kontinenter, bygger indikatorer og ressourcer for virksomhedsmedlemmer på selvsamme standarder.

Ligeledes arbejder vi for at fremme ensartede og tydelige krav til virksomheder på deres arbejde med bæredygtighed nationalt, regionalt og internationalt.

Del erfaringer med hele verden

Incitamentet for at lykkes er rungende klart. Omkostningerne ved ikke at gøre noget vil overstige udgifterne til rapportering med længder i mere end en forstand. Det hersker der ingen tvivl om.

Vi skal lykkes. Her er det globale samarbejde det stærkeste redskab, vi har.

Sara Krüger Falk
Direktør, Global Compact Network Denmark

Det må være den allervigtigste erkendelse, som både politikere og virksomheder er nødt til at holde fast i, og som vi alle må blive ved med at minde hinanden om, når pengene skal prioriteres.

Vi skal lykkes. Her er det globale samarbejde det stærkeste redskab, vi har.

Politiske rammer skal understøtte initiativer, der fremmer handling og globalt samarbejde om bæredygtighed, herunder den fortsatte integration af FN’s Verdensmål og nu også Fremtidspagten.

Dette kan inkludere internationale partnerskaber og netværk, hvor virksomheder kan dele erfaringer og bedste praksis.

Når man interagerer og har data fra de globale værdikæder, er man også bedre rustet til at levere data på CSRD og den handling, der skal til.

Temadebat

Det er tid til, at danske virksomheder skal rapportere under EU’s nye bæredygtighedsdirektiv, CSRD.

Direktivet har været, og er stadig til dels, længe undervejs, og der har været tvivl om, hvordan det konkret skal implementeres samt om, hvor dyrt det bliver for både statskassen og de danske virksomheder.

Uanset bliver direktivet til virkelighed for EU's virksomheder.

I en ny temadebat spørger Altinget Erhverv derfor en række aktører om:

  • Hvad skal man huske på, når CSRD implementeres?
  • Hvilke udfordringer kan der være i implementeringen?
  • Hvad kræver det af politikerne og virksomhederne, hvis bæredygtighedsrapportering skal blive en succeshistorie?

Alle indlæg er forbeholdt Altinget og udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Krüger Falk

Direktør, Global Compact Network Denmark, medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, formand, 2030-Panelet
Kandidat i International Development and Education (RUC, 2008) Master, Afrikastudier (KU 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024