Regeringspartier: Det skal være slut med diskrimination af homoseksuelle bloddonorer

Blod redder i bogstavelig forstand menneskeliv. Derfor skal vi også prise os lykkelige for, at rigtig mange danskere vælger at blive bloddonorer og på den måde er med til at gøre en livsvigtig forskel for patienter på sygehuse rundt om i Danmark. 

På landsplan er der i dag omkring 180.000 danskere, som jævnligt ruller ærmet op for at donere blod, der blandt andet bruges i behandlingen af kræftpatienter, fødende, der har mistet meget blod under fødslen, og til patienter med store, akutte blodtab. 

Men der bliver desværre færre, som vælger at blive bloddonorer, og flere blodbanker mangler i perioder blod på hylderne. Alene af den grund giver det ikke mening, at homoseksuelle mænd ikke har samme muligheder som heteroseksuelle for at give blod. 

Et levn fra fortiden 

Reglerne på området blev ganske vist lempet i 2020, så mænd, der har sex med mænd, i dag gerne må give blod, hvis de ikke har haft sex de seneste fire måneder. Før da var de udelukket for livstid.

Derfor er det også vores klare forventning, at vi meget snart kan sætte en stopper for mange års diskrimination af homoseksuelle bloddonorer i Danmark og dermed ikke længere udelukker mennesker fra at give blod på baggrund af deres seksualitet.

Flemming Møller Mortensen (S), Linea Søgaard-Lidell (V) og Monika Rubin (M)

Men i praksis betyder de gældende regler, at homoseksuelle mænd i faste forhold fortsat er afskåret fra at donere blod og dermed hjælpe deres medmennesker. De må nemlig kun give blod, hvis de har afholdt sig fra at have sex med deres partner i mindst fire måneder. 

Tidligere, hvor screeningen af donorblod for smitsomme sygdomme som HIV var mangelfuld, gav udelukkelsen af homoseksuelle mænd mening, men det er ikke tilfældet i 2023. Den screeningsmetode, som anvendes i dag, er ifølge eksperter så sikker, at risikoen ved at lade homoseksuelle mænd donere blod er minimal. Og derfor kan de nuværende regler på området også virke diskriminerende. 

I regeringspartierne mener vi af samme grund, at det er på høje tid, at vi giver homoseksuelle mænd, der lever i faste forhold, mulighed for at blive bloddonorer uden at stille krav om en fire måneders karantæneperiode. Det samme har man gjort i lande som eksempelvis Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig, og vi bør følge trop herhjemme. 

Reglerne skal ændres 

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har samme holdning. Derfor har hun nu bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at se på, hvordan vi kan lempe de nuværende regler, så homoseksuelle mænd på linje med heteroseksuelle kan donere blod, uden at vi går på kompromis med patientsikkerheden. For det skal naturligvis fortsat være sikkert at modtage donorblod. 

Flere faglige eksperter – eksempelvis læger i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi – anbefaler, at reglerne ændres, fordi blod fra homoseksuelle mænd i faste, monogame forhold ikke udgør en forhøjet smitterisiko. Og i organisationen Bloddonorerne i Danmark, der repræsenterer de danske bloddonorer, er der også opbakning til at lempe reglerne. 

Derfor er det også vores klare forventning, at vi meget snart kan sætte en stopper for mange års diskrimination af homoseksuelle bloddonorer i Danmark og dermed ikke længere udelukker mennesker fra at give blod på baggrund af deres seksualitet. Det ser vi meget frem til.