Uddannelses- og Videnscenter: Præstemangel presser kirken. Vi skal hente teologer fra andre sektorer

Der er en del steder, hvor manglen på præster allerede er markant, særligt uden for de store byer. Det er et faktum, selv om der for en overordnet betragtning i øjeblikket kun er det, sociologerne kalder en mindre ubalance.

Der er tegn på, at det i 2030’erne bliver værre – i hvert fald hvis man antager, at der er brug for nogenlunde samme antal præster i folkekirken som i dag. Det fremgår af rapporten ”Præster i folkekirken 2024 – tal og tendenser”, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter netop har færdiggjort.

Ubalancen mellem tilgang og afgang opvejes ikke af de cirka 70 kandidater årligt, som gennemfører pastoralseminarieuddannelsen og dermed har adgang til at søge embede i folkekirken.

Årsagerne til ubalancen er helt banalt en voksende forskel mellem antallet af præster, der går af, og antallet af præster, der kommer til. Hvis det ikke er muligt at hente teologer ind fra andre brancher til præstestanden eller holde på de nuværende, vil det betyde en nedgang i præstestanden.

Gennemsnitsalderen for præster i folkekirken ligger i øjeblikket på knap 53 år, nogenlunde det samme som gennemsnitsalderen på Ærø. 

Birgitte Stoklund Larsen
Tidligere generalsekretær for Bibelselskabet

Det er små årgange, der skal afløse de store årgange, der går på pension. Sådan er det generelt på arbejdsmarkedet – sådan er det også i folkekirken.

Ingen langsigtet løsning

Der er til og med nogle forhold, der giver folkekirken særlige udfordringer. Det fremgår også af rapporten, at præstegruppen er blevet markant ældre.

Gennemsnitsalderen for præster i folkekirken ligger i øjeblikket på knap 53 år, nogenlunde det samme som gennemsnitsalderen på Ærø – og i øvrigt som gennemsnitsalderen for praktiserende læger.

Et konkret eksempel illustrerer udviklingen: I 1993 var der 288 præster i alderen 35-40, mens det tilsvarende tal i 2024 er 177. Tilsvarende er gruppen af 55-60-årige præster i samme periode tæt på fordoblet.

Det er godt, at emeriti rundt omkring i vikariater hjælper til at afbøde manglen på præster, men nogen langsigtet løsning på problemet med de manglende præster er det ikke.

Det er også en tendens, at ældre studerende på pastoralseminarieuddannelsen fylder markant mere end tidligere, så flere af dem vil have et relativt kort præsteliv foran sig.

Hjælper den såkaldte §1A-ordning ikke på præstemanglen?

Biskopperne mener nej og finder ordningen helt utilstrækkelig. Det er svært ikke at give dem ret, når man dykker ned i tallene, som ellers umiddelbart ser lovende ud.

Marginal effekt på præstemangel

Hele 659 personer med en ikke-teologisk kandidatgrad har siden ordningens indførelse i 2021 fået en individuel uddannelsesplan, så de kan supplere deres kandidat med selvbetalte teologiske studier, få adgang til pastoralseminarieuddannelsen og til embede i folkekirken.

Det høje antal uddannelsesplaner siger dog intet om, hvor mange der rent faktisk begynder at læse græsk, kirkehistorie og dogmatik for at blive præster. Det er en brøkdel, idet §1A-studerende er henvist til tomme pladser på et studie, som i øvrigt er underlagt dimensionering og andre begrænsninger i optag.

Konklusionen på de seneste tal er: Præstemanglen findes. Det ser ud, som om den bliver værre. Og de tiltag, der er sat i værk for at løse problemet, har marginal effekt.