Præsteforeningen: Folkekirken må gøre som Robin Hood og tage fra de rigeste sogne og give til de fattige

I folkekirkelig sammenhæng har der været brug for fællespenge til grøn omstilling, bedre arbejdsmiljø, tiltag mod præstemangel, nyt fokus på liturgi, herunder dåbs- og nadverkommission og et nyoprettet Liturgisk Forum. Der har været brug for penge til IT-sikkerhed, nyt intranet og en opgradering af stiftsadministrationerne, hvis ansvar og opgaver er vokset i takt med den folkekirkelige udvikling.

Ulighed i Folkekirken

Nu har kirkeministeren så nedsat et udvalg, som skal se på, hvordan det hele skal gå op i en højere enhed. Og udvalget består såmænd af den sædvanlige budgetfølgegruppe undtagen minister og departementschef, men i stedet tilsat afdelingsleder for Folkekirken, Lene Graakjær Lund.

Selv har jeg sæde i budgetsamrådet og kunne ved seneste møde konstatere, at fra alle ti repræsentanter fra landets stiftsråd lød tilkendegivelsen, at der må og skal sættes flere penge af til det fælles, hvis Folkekirkens sammenhængskraft skal bestå.

Også hvis det betyder et træk på de lokale kasser, som nogle steder bugner og boltrer sig i overflod, og andre steder end ikke har råd til at lappe kirkens tag eller købe en kage til kirkekaffen.

Samme holdning kommer til udtryk, når man taler med biskopperne, stiftskontorcheferne, provsterne og ikke mindst Landsforeningen af menighedsråd.

Der er mange penge i Folkekirken. Endnu. Men de er efterhånden så skævt fordelt, at det skriger til himlen.

Den nuværende kirkeminister virker som en handlingens mand, som rent faktisk tør tage livtag med den ulighed, der hersker i Folkekirken. Jeg er helt med på, at ministeren nok ikke er så vild med skattestigninger, og det er strengt taget heller ikke nødvendigt.

Nødvendigheden ligger i at tage fra de rigeste sogne og provstier og give til det fælles. At ville omfordele til det fælles bedste kan sagtens laves som en nulsums-løsning, som vil styrke Folkekirken på både kort og lang sigt.

At lade den lokale kirkeskat være som den er, men tage fra rige ligningsområder og give til det fælles, vil virke som økonomisk omfordeling på en hensigtsmæssig måde.

Ministeren har indtil videre bevist, at han ikke lider af berøringsangst. Og tak for det. Vi er mange, der vil takke, hvis der nu også kan sættes turbo på kirkeøkonomisk handling, og gives mere til dét, Folkekirken er fælles om.