Debat

Præsteforeningen: Folkekirken må gøre som Robin Hood og tage fra de rigeste sogne og give til de fattige

Der er mange penge i Folkekirken. Men de er efterhånden så skævt fordelt, at det skriger til himlen, skriver Pernille Vigsø Bagge.

At ville omfordele til det fælles bedste kan sagtens laves som en nulsums-løsning, som vil styrke Folkekirken på både kort og lang sigt, skriver Pernille Vigsø Bagge.
At ville omfordele til det fælles bedste kan sagtens laves som en nulsums-løsning, som vil styrke Folkekirken på både kort og lang sigt, skriver Pernille Vigsø Bagge.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pernille Vigsø Bagge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folkekirken er et af de mest decentrale og lokaldemokratiske åndehuller vores lille land kan præstere. Det har en enorm værdi for sammenhængskraft og lokal selvforståelse, at den lokale kirke danner ramme om livets overgange, sorg og glæde, ånd og folkelighed. Fra fødsel til død.

Men Folkekirken er også båret af, at der er en række fællestræk, uanset om man sidder på kirkebænken i Nr. Nissum eller på Nørrebro. Fælles salmebog, alterbog, ritualbog. Fælles bekendelsesskrifter og sakramenter. Præster med samme teologiske grunduddannelse i kjole og kraver og myndige menighedsråd med meninger.

Men der er også andet vigtigt folkekirkeligt fællesgods. For eksempel de stærke institutioner der over år er bygget op, for først og fremmest at sikre kvaliteten i kirkens liv og vækst. Det drejer sig om Folkekirkens uddannelses- og videncenter, kirkemusikskolerne, stiftsadministrationerne og de fælles IT-systemer.

Der må og skal sættes flere penge af til det fælles, hvis Folkekirkens sammenhængskraft skal bestå.

Pernille Vigsø Bagge
Formand, Præsteforeningen

På godt og ondt lever disse fællesinstitutioner af høj faglighed hos medarbejderne og et desværre vedvarende krav om effektiviseringer fra lovgiverne.

Disse fællesinstitutioner og fælles tiltag finansieres af Fællesfonden, som igen er tilvejebragt af det, vi kalder "landskirkeskatten". Landskirkeskatten er ikke en skat i egentlig forstand baseret på en bestemt skatteprocent. I modsætning til den lokale kirkeskat, som fastlægges i et samarbejde mellem provsti og kommunalbestyrelse.

Landskirkeskatten er et kronebeløb, som nøjagtigt dækker udgifterne til de store fællesomkostninger i Folkekirken. Herunder løn til præster og provster, som også staten betaler sin del af. Og så altså de fælles tiltag der binder Folkekirken sammen, så den ikke er 2.000 frit flagrende løsdele.

Og landskirkeskatten, som det udelukkende er kirkeministeren, der fastsætter, er forblevet på samme lave niveau, uanset at der alle steder i samfundet er sket både en velstandsstigning og et behov for udvikling af det bestående.

Læs også

I folkekirkelig sammenhæng har der været brug for fællespenge til grøn omstilling, bedre arbejdsmiljø, tiltag mod præstemangel, nyt fokus på liturgi, herunder dåbs- og nadverkommission og et nyoprettet Liturgisk Forum. Der har været brug for penge til IT-sikkerhed, nyt intranet og en opgradering af stiftsadministrationerne, hvis ansvar og opgaver er vokset i takt med den folkekirkelige udvikling.

Ulighed i Folkekirken

Nu har kirkeministeren så nedsat et udvalg, som skal se på, hvordan det hele skal gå op i en højere enhed. Og udvalget består såmænd af den sædvanlige budgetfølgegruppe undtagen minister og departementschef, men i stedet tilsat afdelingsleder for Folkekirken, Lene Graakjær Lund.

Selv har jeg sæde i budgetsamrådet og kunne ved seneste møde konstatere, at fra alle ti repræsentanter fra landets stiftsråd lød tilkendegivelsen, at der må og skal sættes flere penge af til det fælles, hvis Folkekirkens sammenhængskraft skal bestå.

Også hvis det betyder et træk på de lokale kasser, som nogle steder bugner og boltrer sig i overflod, og andre steder end ikke har råd til at lappe kirkens tag eller købe en kage til kirkekaffen.

Samme holdning kommer til udtryk, når man taler med biskopperne, stiftskontorcheferne, provsterne og ikke mindst Landsforeningen af menighedsråd.

Temadebat

Folkekirken går til valg 17. september, når der skal vælges medlemmer til menighedsrådene for de kommende fire år.

I den forbindelse stiller Altinget Etik og Tro spøgsmålet: Hvor skal Folkekirken hen?

Læs mere og se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Der er mange penge i Folkekirken. Endnu. Men de er efterhånden så skævt fordelt, at det skriger til himlen.

Den nuværende kirkeminister virker som en handlingens mand, som rent faktisk tør tage livtag med den ulighed, der hersker i Folkekirken. Jeg er helt med på, at ministeren nok ikke er så vild med skattestigninger, og det er strengt taget heller ikke nødvendigt.

Nødvendigheden ligger i at tage fra de rigeste sogne og provstier og give til det fælles. At ville omfordele til det fælles bedste kan sagtens laves som en nulsums-løsning, som vil styrke Folkekirken på både kort og lang sigt.

At lade den lokale kirkeskat være som den er, men tage fra rige ligningsområder og give til det fælles, vil virke som økonomisk omfordeling på en hensigtsmæssig måde.

Ministeren har indtil videre bevist, at han ikke lider af berøringsangst. Og tak for det. Vi er mange, der vil takke, hvis der nu også kan sættes turbo på kirkeøkonomisk handling, og gives mere til dét, Folkekirken er fælles om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vigsø Bagge

Formand, Præsteforeningen, sognepræst, Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Sogne
cand.theol. (Aarhus Uni. 2004)

Lene Graakjær Lund

HR-chef, Kirkeministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 1999)

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde (V), MF
HA (kom.) (CBS 2012)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024