Tim Whyte: Ny aftale om bekæmpelse af antisemitisme skaber censur

I USA har Jewish Voice for Peace organiseret nogle af de mest markante demonstrationer, og jødiske studerende har været overrepræsenteret ved de mange studenterprotester på universiteterne.

De er i løbende dialog og samarbejde med de mange palæstinensiske og øvrige aktivister, og dermed forstærkes budskabet om, at Israels handlinger bør adskilles fra de jødiske mindretal i andre lande.

Ironisk nok har flere af disse jødiske aktivister været beskyldt for antisemitisme, fordi de har kritiseret Israels krigsførelse i Gaza og ulovlige besættelse af Palæstina.

For nyligt slog Den Internationale Domstol fast, at Israels politik i de besatte områder udgør en form for apartheid. Vil den nye politiske aftale begrænse vores mulighed for at tale om dette i Danmark?

Censur og begrænsning af ytringsfriheden

Selvom aftalen endnu ikke er indført ved lov i Danmark, bygger den på en definition af antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), som eksperter kritiserer for at være vag og for at begrænse legitim kritik af Israel.

Selvom politikere måske vil hævde, at aftalen skelner mellem kritik af Israel og antisemitisme, har praksis i andre lande vist, at definitionen kan føre til censur og krænkelser af ytringsfriheden.

Vi opfordrer regeringen til at tilslutte sig Jerusalemdeklarationen.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

I lande som Tyskland har den uklare tolkning af IHRA-definitionen resulteret i, at legitime diskussioner om Israels politik er blevet undertrykt, og dette kunne potentielt også ske i Danmark.

I England forbød mindst to britiske universiteter i 2017 aktiviteter under "Israel Apartheid Week", herunder et panel om boykot af Israel arrangeret af Friends of Palestine med henvisning til, at det stred mod IHRA-definitionen.

Hovedforfatteren bag IHRA-definitionen, Ken Stern, har selv advaret mod at bruge definitionen i lovgivning, fordi den gentagne gange er blevet brugt som en "bred pensel til at stemple hvem som helst som antisemit".

Af samme årsag er FN og medlemsstater blevet frarådet at bruge IHRA-definitionen af over 100 civilsamfundsorganisationer og af eksperter i antisemitisme, jura og menneskerettigheder, herunder Ken Stern.

Der findes en anden definition på antisemitisme som defineret i Jerusalemdeklarationen, som forskere verden over anvender, og som beskytter ytringsfriheden.

Den er udviklet af anerkendte forskere i antisemitisme og holocaust og præciserer tydeligere, hvad der udgør antisemitisme, og hvad der er legitim kritik af Israel.

Vi opfordrer regeringen til at tilslutte sig Jerusalemdeklarationen og sikre, at de nye tiltag mod antisemitisme ikke begrænser retten til at kritisere staten Israel.

Danmark har en stærk tradition for at værne om ytringsfriheden, og denne tradition skal vi fastholde.

Det skal fortsat være lovligt at kritisere staten Israel, – og alle andre stater – hvis man er uenig i disse staters handlinger.

Manglende handlingsplan

Hvad hvis politikerne benyttede udfordringen med stigende polarisering til at kalde til fælles kamp mod hadtale og racisme mere bredt i samfundet?

Når over 80 procent har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund inden for det seneste år, og størstedelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser, ifølge politiets egne tal, rammer muslimer, er der behov for en bredere indsats mod racisme, som inkluderer alle minoritetsgrupper, og adresserer problemerne på tværs af samfundet.

Desværre virker Folketinget ikke særligt optaget af andre former for hadtale end antisemitisme.

Der er ingen tvivl om, at antisemitisme er et alvorligt problem i Danmark.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

For mere end to år siden besluttede den daværende socialdemokratiske regering og et flertal i Folketinget, at der skulle laves en national handlingsplan mod racisme. Et godt initiativ, der kunne bekæmpe had mod alle, uanset om det drejer sig om racisme, antisemitisme eller islamofobi.

Men den er endnu ikke er kommet til trods for, at finansieringen er på plads. Hvor bliver den af?

En indsats mod antisemitisme kan ikke stå alene, og det ville have været på sin plads, hvis regeringen og Folketinget samtidig havde præsenteret den længe ventede handlingsplan, der i sin natur favner bredere og dermed er et mere effektivt værktøj til at bekæmpe alle former for racisme.

På den måde kunne politikerne beskytte alle mindretal, uden at bidrage til yderligere polarisering.

Forskere i Danmark har netop påpeget, at man i bekæmpelse af racisme med fordel kan lave indsatser, der rummer alle minoritetsgrupper frem for enkeltstående.

Der er ingen tvivl om, at antisemitisme er et alvorligt problem i Danmark.

Men hvis den netop indgåede aftale skal udmøntes, bør lovgivningen baseres på en antisemitismedefinition, der ikke beskytter stater mod kritik, men som netop beskytter mennesker og deres ret til ytringsfrihed.

Samtidig er islamofobi og diskrimination mod afrodanskere, grønlandske borgere og LGBTI+ personer lige så alvorlige problemer i Danmark.

Det bør derfor være en absolut førsteprioritet for regeringen og Folketinget at vedtage en national handlingsplan, der bekæmper alle former for racisme.