EU giver grønt lys for nye afgifter til lastbiler

EU: Et flertal i Europa-Parlamentet støttede tirsdag Kommissionens forslag til et nyt Eurovignette-direktiv. Forslaget gør det muligt for medlemsstaterne at opkræve ekstra afgifter for lastbiler for forurening, støj og trængsel.
Anders Jerking

Det er generelt et dårligt forslag, som Parlamentet burde have forkastet. De nuværende regler giver allerede medlemslandene redskaberne til at bekæmpe forurening, støj og trængsel.

Michael Svane
DI
EU-Parlamentet vedtog tirsdag en betænkning, som lægger op til, at EU-landene indfører afgifter på lastbilernes forurening, støj og på trængsel. Afgifterne skal lægges oven i road-pricing-betalingen. Provenuet skal gå direkte til at forbedre miljøet. Socialdemokraternes Dan Jørgensen er begejstret. DI og transportbranchen er skeptisk.

"Vi indfører et "forureneren-betaler"-princip, men det er ikke muligt at lappe huller i en halvtom statskasse med indtjeningen fra ordningen. Pengene fra afgifterne skal øremærkes til at forbedre forholdene på vejene og til at udvikle mere miljøvenlige transportformer. På den måde kommer det både transportsektoren, de europæiske bilister og miljøet til gode," skriver næstformand i Europa-Parlamentets mijøudvalg Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Afstemningen er ifølge Dan Jørgensen en sejr, idet EU ikke tidligere har givet mulighed for, at landene kunne pålægge lastbilerne afgifter for deres miljøbelastninger.

CO2-afgifter droppet
Under forhandlingerne i Parlamentet var der forslag fra De Grønne om også at inkludere en ekstra CO2-afgift. Dette blev dog afvist af resten af Parlamentet. I Kommissionen og blandt medlemslande er der enighed om at CO2-udledningen er dækket af brændstofsafgifterne.

Spørgsmålet om en afgift for trængsel har også være drøftet heftigt i Parlamentet. I Transportudvalget var der enighed om, at en trængselsafgift skulle gælde alle køretøjer, da lastbiler kun udgør en lille del af trængselsproblemerne. Men det samlede Parlament afviste dette, og man blev enige om, at der skulle kunne opkræves en trængselsafgift på de mest trængselsramte strækninger i myldretiden.


Et dårligt forslag
I DI Transport er direktør Michael Svane forundret over forslaget.

"Det er generelt et dårligt forslag, som Parlamentet burde have forkastet. De nuværende regler giver allerede medlemslandene redskaberne til at bekæmpe forurening, støj og trængsel. Parlamentet burde i det mindste have taget trængselsafgiften ud af forslaget, fordi trængsel ikke alene skyldes lastbiler, der i øvrigt ofte er tvunget til at levere varer på bestemte tidspunkter, og derfor ikke bare kan vælge at køre uden for myldretiden," skriver han i en pressemeddelelse og understreger, at det er positivt, at pengene øremærkes.

"Uden øremærkning er vejafgifter bare ekstra skat, uden at infrastrukturen bliver forbedret," siger han.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024