Bente Sorgenfrey: EU skal blande sig - men ikke i alt
EU har bidraget positivt til det danske samfund og har fortsat en vigtig rolle at spille. Men organisationen skal blive bedre til kun at blande sig i de rigtige ting, skriver Bente Sorgenfrey.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen AbsalonI år er det 50 år siden, Danmark besluttede sig for at blive medlem af det europæiske fællesskab. Meget har ændret sig siden dengang, men der er ingen tvivl om, at det var en klog beslutning.
Skal Danmark være i hjertet af EU?
I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. Altinget benytter anledningen og starter en debat om Danmarks EU-medlemskab og vores plads i Unionen.
Spørger man statsminister Mette Frederiksen skal Danmark være "i hjertet af vores eget kontinent". Men hvad betyder det at være i hjertet af kontinentet? Og kan vi i så fald beholde vores forbehold? Og hvad med ambitionerne om en klimaunion? EU's forsvarspolitik, asylpolitik og finanspolitikken? Og de fælles europæiske værdier; hvor skal Danmark placere sig i debatten her? Kort sagt: Hvordan skal Danmarks europapolitik se ud?
Mød panelet her.
- Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
- Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet
- Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører
- Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet
- Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere klimaminister
- Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
- Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi
- Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri
- Bjarke Møller, forfatter og tidligere direktør for Tænketanken Europa
- Claus Kragh, journalist og europaredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen
Samarbejdet i EU har nemlig skabt vækst, stabilitet og arbejdspladser til gavn for danske lønmodtagere. Dét skal man huske, når vi ind i mellem bliver vrede over, at EU blander sig i ting, hvor vi grundlæggende synes, at de skal blande sig udenom.
EU har en vigtig rolle at spille, når det kommer til en lang række områder, hvor opgaverne ikke kan løses, eller ikke kan løses lige så godt, når vi gør det hver for sig nationalt.
EU skal blande sig - men ikke i alt
Det kan for eksempel være på klimadagsordenen. En socialt retfærdig og ambitiøs grøn omstilling vil bidrage til vækst og beskæftigelse og være til gavn for både os og vores efterkommere. Udledningen af CO2 stopper ikke ved grænsen og kan kun løses i fællesskab og gennem samarbejde på tværs af EU’s grænser.
For os i fagbevægelsen er EU-initiativer, der sikrer fair skattebetaling for virksomheder, også en fælles dagsorden. Det er helt afgørende for både nationalstaternes økonomi og hermed for borgerne og for sammenhængskraften europæisk og globalt. Alle skal, også virksomhederne, betale skat til fællesskabet.
Danmark har igennem 50 år været en aktiv deltager i det europæiske samarbejde. Det samarbejde er vigtigt og skal fortsætte, men det betyder ikke, at EU skal blande sig i så meget som muligt. Det vigtigste er, at EU blander sig i de rigtige ting. EU skal lovgive og udstikke retninger i respekt for nationale traditioner og ønsker.
Nationalstaterne løser bedst arbejdsmarksforhold
Der er næppe nogen, der kan være i tvivl om, at vi mener, at lovgivning om løn og andre arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, der bedst løses af arbejdsmarkedets parter, er områder, hvor EU skal skrue ned for deres lyst til indblanding.
Arbejdsmarkederne i EU er skruet så forskelligt sammen, at harmonisering ikke giver mening.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Udfordringer i forhold til løn- og arbejdsforhold løses bedst nationalt gennem forhandlinger mellem velorganiserede arbejdstagere og arbejdsgivere, som vi har tradition for at gøre det i Danmark.
EU har en vigtig rolle at spille i forhold til at sikre, at konkurrence sker på en fair måde, så virksomheder, der eksempelvis sørger for et godt arbejdsmiljø, ikke skal underbydes på unfair vilkår i Europa eller gennem globale handelsaftaler.
Mere grøn omstilling, mindre arbejdsmarkedspolitik
Derfor giver det god mening, at EU vedtager lovgivning og sætter en bund i forhold til arbejdsmiljøregler og skat, som vi kan bygge ovenpå i medlemsstaterne. Men generelt er arbejdsmarkederne i EU skruet så forskelligt sammen, at harmonisering ikke giver mening.
Den nuværende Kommission er nu cirka halvvejs igennem sin periode. Det er mit håb, at Kommissionen vil bruge mere tid på en retfærdig grøn omstilling og på at skabe rammer for en bæredygtig vækst, der kan skabe gode, fremtidssikrede job for arbejdstagerne i EU.
Det vil være til gavn for alle EU’s borgere, og det er hér, EU reelt kan gøre en forskel. Til det har EU brug for opbakning, så det europæiske fællesskab har den styrke, de store politiske dagsordener kræver.