Rapport fra Georgien: Kan verdens demokratier træde i karakter overfor en illegitim regering?
Tallene fra valgresultatet i Georgien stemmer ikke. Og det er op til det internationale, demokratiske samfund at sanktionere den illegitime regering i landet, hvis valgresultatet bliver anerkendt. Men det kan vise sig udfordrende i en verden, hvor autokratiske kræfter har fremgang, skriver Altinget Norges EU-analytiker.
Jette F. Christensen
EU-analytiker hos Altinget NorgeTo oppositionsledere sidder i baren på Marriott Hotel i Tbilisi, hovedstaden i Georgien, efter demonstrationerne tirsdag aften. De er bitre politiske modstandere, men har arbejdet sammen døgnet rundt for at holde Georgien på demokratiets svære sti.
Tidligere på dagen så jeg Ungarns premierminister, Viktor Orbán, tjekke ind på hotellet, netop som demonstrationen mod valgsvindel, som præsidenten havde planlagt, skulle til at starte. Orbán var kommet for at lykønske regeringen med valget.
Det begynder at blive sent. Oppositionslederne udveksler idéer til, hvordan de skal sikre deres dokumenter og valgdata fra partikontoret, i tilfælde af en razzia i løbet af natten. De beslutter sig dog for at prioritere det, de allermest har brug for det næste døgn: søvn og en plan.
For tallene stemmer ikke.
Det går ikke op, at regeringen fik 100 procent af stemmerne i nogle regioner. Det er for mærkeligt, at den georgianske befolkning – hvor 70 procent er pro-EU – vælger en regering, der aktivt arbejder mod EU.
Det er usandsynligt, at en regering, der er faldet i meningsmålingerne i løbet af året og ifølge det uafhængige 'Georgian Political Institute' har en naturlig mobilisering på 36 procent, opnår over 50 procent ved valget.
Landets uafhængige præsident, oppositionen og civilsamfundet anerkender ikke valgresultatet. Oppositionen er blevet enige om ikke at tage indtage deres pladser i parlamentet. Regeringspartiet, Georgisk Drøm, vil etablere Georgien som en autokratisk, oligarkisk et-partistat, hvor de vil strafforfølge oppositionen, hvis valgresultatet står ved magt.
Ungdommens flugt til EU
På nogle af plakaterne, der viftede sammen med georgiske og EU-flag til lyden af nationalsangen, ved demonstrationen foran parlamentet, stod der "SOS".
Det er uklart, hvor mange af valgkommissionens medlemmer, som reelt er uafhængige af regeringen.
Jette F. Christensen
EU-analytiker, Altinget.no
En ældre kvinde stod med knyttet næve over hovedet gennem hele sangen. Hun græd. Gennem 'Google Translate' på min telefon fortæller hun, at hun er bange for, at ungdommen vil flytte ud af landet, hvis "det bliver sådan et gammelt land igen".
En stilet engelsklærer, der hjalp mig med at oversætte præsidentens tale, var netop flyttet tilbage fra Berlin. Hun fortalte mig, at hun sikkert vil søge en stilling på universitetet i Berlin efter nytår, hvis udviklingen fortsætter.
Det lød, som om der blev råbt, at nogle voksne må rydde op. Men det er den georgiske valgkommission, der kan god- eller underkende valget.
Det er uklart, hvor mange af kommissionens medlemmer, som reelt er uafhængige af regeringen.
Det internationale samfund skal træde i karakter
På baggrund af internationale valgobservatørers rapporter om vold, afpresning, stemmekøb, forsøg på valgsnyd ved stemmeurnerne og trusler har 13 EU-lande kollektivt udtalt, at de ikke anerkender valgets legitimitet.
Af 27 medlemslande er det ikke meget.
På den ene side er det et tegn på, at demokratier arbejder langsommere end autokratier, og det kræver meget at underkende et valg, før man har alle baggrundsinformationerne.
Samtidig er der ingen grund til at tro, at Viktor Orbán og hans allierede vil bidrage til, at eksempelvis visafriheden bliver ophævet.
Viktor Orbán skal videre til Østrig efter sit besøg i Georgien. Hans rundrejse viser et EU, der har færre valgte politikere med demokratiske værdier end for et år siden. EU er ikke, hvad det har været.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har udtalt, at USA fordømmer alle brud på internationale valgstandarder, der har fundet sted.
I sin erklæring adresserede han ikke blot de fysiske hændelser på selve valgdagen, men også hvad der måske var hovedårsagen til, at Georgisk Drøms opbakning blev større end forventet: misbrug af offentlige ressourcer til egen vinding, skæv konkurrence og stemmekøb.
Alt det er meget svært at bevise, især da den, der er blevet udsat for det, ofte ikke vil fortælle om det. For det er skamfuldt at blive købt eller presset.
Professor Kornely Kakachia fra universitetet i Tbilisi fortæller mig, hvordan han blev tilbudt en stilling som dekan ved universitetet, hvis han bare erklærede sig enig med Georgisk Drøm.
Han takkede nej, men han har så også mad i køleskabet og penge til at betale strømmen.
Ursula von der Leyen og USA's Antony Blinken har givet støtte til en uafhængig og transparent granskning af valget.
Jette F. Christensen
EU-analytiker, Altinget.no
Antony Blinken har foreslået en fuld gennemgang af alle rapporter fra internationale valgobservatører om brud på normerne for demokratiske valg. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har også givet støtte til en uafhængig og transparent granskning af valget.
Men hvem skal gennemføre det arbejde, og hvor hurtigt kan det gå? Vinduet, før den nye politiske ledelse tiltræder, er smalt.
Og hvem skal behandle denne rapport, hvis den bliver klar, inden præsidenten skal erklære, hvem der kan danne regering, som ifølge valgloven her skal ske inden 21. november?
Den ikke helt uafhængige valgkommission? Og skal undersøgelserne finde sted i samråd med Georgisk Drøm?
Det amerikanske valg kan have betydning
Antony Blinkens udtalelse viser også en mulig vej frem, hvis regeringen ikke går af. Han har opfordret Georgiens politiske ledere til at respektere retsstatsprincipper og ophæve love, der undergraver fundamentale friheder.
Han har understreget, at Georgiens forhold til Europa og USA kræver, at regeringen respekterer rettighederne og frihederne for alle georgiere.
Det skal simpelthen koste den illegitime regering dyrt.
Jette F. Christensen
Hvis ikke, overlader den demokratiske verden Georgien til Rusland.
EU-analytiker, Altinget.no
Hvis man fjerner storpolitikkens firkantede sprog, betyder det helt konkret: "Hvis I har stjålet valget, må I gå af. Bliver I siddende og opfører jer som Putins lakajer og skaber et diktatur, så vil vi sanktionere jer. Og det bliver dyrt. Især for dig, Ivanishvili, som ejer 25 procent af landets ressourcer og regeringspartiet, og som har tjent dine penge i Rusland".
Georgien er ikke på dagsordenen ved hvert møde i Washington. Men Georgisk Drøms håb om, at Donald Trump vil ændre USA's holdning til dem, hvis han vinder valget, er ikke en selvfølge.
At Georgien har indgået "strategisk samarbejde" med Kinas kommunistparti bliver ikke taget let på af Trump-administrationen.
For USA misbilliger Kina meget mere, end de kan lide Viktor Orbán.
Ingenting er ovre. I hvert fald ikke før det amerikanske valg. "Vi må vente og se", er den sætning, jeg har hørt oftest her.
Men tiden arbejder ikke for demokratiet. Det internationale samfund, som georgierne har støttet sig op ad, har et ansvar for at levere de uafhængige gennemgange, det har lovet, og give landet noget at forholde sig til.
Hvis valget er stjålet, må det få konsekvenser. Hvis der ikke findes tilstrækkelige beviser, og regeringen bliver siddende, må det få konsekvenser, hvis de ikke indfrier de urealistiske forventninger om at følge demokratiske spilleregler.
Det skal simpelthen koste den illegitime regering dyrt. Hvis ikke, overlader den demokratiske verden Georgien til Rusland, med de medfølgende implikationer det har for vores sikkerhed.
Og flyene bliver fyldt med engelsklærere i flotte klæder på vej til Berlin, mens grædende gamle damer står tilbage i et gammelt land.
Artiklen blev oprindeligt udgivet på norsk på Altinget.no og er oversat til dansk og tilrettet Altinget.dk af Line Høvik Søby [email protected]