Byer får en luns af EU's regionalfonde
![EU-kommissær Johannes Hahn bebuder større støtte til udviklingen af Europas byer i den kommende budgetperiode på byudviklingskonference i København.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/125450/12633.jpg)
![Mads Bang](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4721-mads-bang-2-48.jpg)
Mads Bang
Journalist- Hvordan kan byer skabe flere job
- Hvordan kan byer fostre aktiv indragelse gennem social innovation
- Hvordan kan byer bekæmpe social opdeling
- Hvordan kan byer håndtere demografiske ændringer
- Hvordan kan byer forbedre bygningers energieffektivitet
- Hvordan kan byer udvikle bymiljøer med lavt CO2-udslip gennem bedre mobillitet og tilgængelighed
To ud af tre europæere bor i byområder – og det får konsekvenser for EU's uddeling af fondsmidler i det budget, som medlemsstaterne for tiden kæmper indædt for at forhandle på plads.
EU-kommissionens oplæg er, at mindst fem procent af midlerne i den regionale udviklingsfond øremærkes indsats i byområder. Den nye minimumsats til byerne blev præsenteret af EU kommisær for regional udvikling Johannes Hahn under et besøg på byudviklingskonferencen URBACT i København i denne uge.
Kommissæren skitserede den løsning, som tager form i Bruxelles i disse dage, under EU's budgetforhandlinger. Og selv om budgettet ikke er forhandlet på plads, så tyder meget ifølge den østrigske kommissær Johannes Hahn på, at byerne vil blive tilgodeset i højere grad i de kommende års europæiske politik.