Danmark stopper med at sende asyl-familier tilbage til Italien

Der kan ikke blive tale om at sende familier med mindreårige tilbage til Italien, før landet får rettet op på sit utilstrækkelige asylsystem.

Det slår justitsminister Mette Frederiksen (S) fast som følge af en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der retter en skarp kritik af forholdene for asylansøgere i Italien.

”Indtil Flygtningenævnet har vurderet rækkevidden af dommen, vil der ikke blive gennemført tvangsmæssige udsendelser efter Dublin-reglerne af familier med mindreårige børn fra Danmark til Italien – eller til andre lande, som har samme alvorlige mangler i deres indkvarteringssystem,” siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.

Ministeren påpeger, at dommen i øjeblikket er ved at blive nærlæst i ministeriet. Men i sidste ende vil det være Flygtningenævnet, som skal afgøre, hvilken betydning dommen vil få i forhold til konkrete Dublin-sager, som behandles i nævnet.

Det siger sig selv, at det er stærkt bekymrende, at forholdene i det italienske asylsystem tilsyneladende er så utilstrækkelige, at Dublin-systemet ikke kan anvendes efter hensigten.

Mette Frederiksen (S)
Justitsminister

Det såkaldte Dublin-system – eller Dublin-forordningen - betyder, at asylansøgere kan sendes tilbage til det land, hvor de først har søgt asyl.

Men nu har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afgjort, at det var forkert af Schweitz, der har tilsluttet sig Dublin-forordningen, at forsøge at sende en afghansk familie tilbage til Italien, hvor de først havde søgt asyl.

Vil tage sagen op i EU

De italienske myndigheder kunne i den pågældende sag ikke garantere et sted at bo eller indkvartering for familien. Og derfor vurderede domstolen, at det på grund af ”umenneskelig eller nedværdigende behandling” ville være i strid med artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at sende dem til Italien.

Derfor vil Mette Frederiksen tage sagen op i EU. 

”Det siger sig selv, at det er stærkt bekymrende, at forholdene i det italienske asylsystem tilsyneladende er så utilstrækkelige, at Dublin-systemet ikke kan anvendes efter hensigten. Det er et spørgsmål, som vi i EU må tage op, og det vil jeg sørge for sker,” siger hun.

Danmark sendte i 2013 2.225 ud af omkring 7.557 asylansøgere tilbage til andre lande, hvoraf Italien modtog en tredjedel af disse. Dermed var Italien langt den største aftager af asylansøgere, som Danmark sendte tilbage.

I år forventer regeringen foreløbigt, at antallet af asylansøgere til Danmark kan stige med op til 20.000 inden 2014 er omme.

Vigtig og principiel dom

Ekspert i dansk og europæisk asylret Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder kalder dommen for principiel og vigtig, da det er første gang Menneskerettighedsdomstolen slår fast, at der er systematiske problemer med modtagelsen af asylansøgere i Italien.

Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen skal man følge fra dansk side, fastslår Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Danmark skal nøje vurdere, om der er sager, hvor vi grundlæggende ikke vil sende asylansøgere tilbage, og derudover indhente forsikringer fra Italien om indkvarteringer,” siger han til Altinget.

Betyder dommen, at det bliver sværere for Danmark at sende asylansøgere tilbage til Italien?

”Dommen er ikke ensbetydende med et generelt udsendelsesforbud til Italien. Men Danmark bliver nødt til at tage ekstra forholdsregler og vurdere, om forholdene i hver enkelt sag er i orden, før man sender asylansøgere tilbage,” siger han.

Danmark skal være forsigtig

European Council on Refugees and Exiles (Ecre), der er paraplyorganisationen for 81 ngo’er i Europa som blandt andre Dansk Flygtningehjælp, kalder dommen for et skridt fremad.

”Dommen slår fast, at man skal være sikker, at menneskerettigheder bliver overholdt i overensstemmelse med Dublin-forordningen, når asylansøgere sendes tilbage. Især når det gælder skrøbelige flygtninge,” siger Julia Zelvenska, retspolitisk rådgiver for Ecre.

”Lande som Danmark skal overholde regler, som dommen stadfæster. Derfor bør Danmark være meget forsigtige, før man sender asylansøgere tilbage til f.eks. Italien. Og man bør lave en grundig undersøgelse af forholdene, før de bliver sendt tilbage,” fortsætter hun.

Tilbage i 2011 gik Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol endnu længere. Her nedlagde domstolen forbud mod at tilbagesende asylansøgere til det græske asylsystem, der var brudt fuldstændigt sammen.

Så langt går domstolen ikke i denne sag. Og Europa-Kommissionen vurderer heller ikke, at forholdene i det italienske asylsystem er så kritiske, at man ikke kan sende folk tilbage til Italien.

”Det et primært medlemsstaternes opgave at drage konklusioner på grund af dommen, og især vurdere de implikationer, det bør få i forhold til Dublin-overførsler til Italien, og i hvilket omfang sådanne overførsler skal udføres,” skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Kan forskyde problemet

Thomas Gammeltoft-Hansen påpeger, at Menneskerettighedsdomstolen lægger op til, at de såkaldte Dublin-lande skal søge om en såkaldt diplomatisk garanti fra Italien, der skal forsikre om, at asylansøgerne får ordentlige indkvarteringsforhold - især for børnefamilier.

”Selvom Italien er i gang med at udvide sin kapacitet, er man fortsat et godt stykke fra at have nok kapacitet til at modtage det store antal asylansøgere, Italien har modtaget de seneste år. Derfor skal man have forsikring for, at der er ordentlige forhold,” siger han og fortsætter:

”Italien er jo en retsstat, så vi må forvente, at de lever op til sådanne aftaler. Men på grund af den manglende kapacitet kan man frygte, at fordi personer, der sendes tilbage under Dublin, skal garanteres indkvartering, så risikerer andre asylansøgere at stå uden indkvartering, fordi de ryger bagerst i køen. Det vil blot forskyde problemet.”

Sidste år registrerede Italien over 26.000 asylansøgere, mens et relativt højt antal asylansøgere slet ikke blev registreret i landet, men som i stedet er rejst videre til andre EU-lande. Netop i Italien er et af de lande, hvor flest asylansøgere kommer i gennem for at komme videre til resten af Europa.

Lige nu har den danske regering et lovforslag i høring, der skal gøre det nemmere at afvise realitetsbehandling af asylansøgere, når disse allerede har opnået beskyttelse i et andet land.