Danmarks indflydelse i EU skal øges
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørUdviklingsarbejde handler ikke kun om fattigdom. Når vi skaber vækst i udviklingslandene, skaber vi også nye markeder for danske eksportvirksomheder.
Nick Hækkerup (S)
Handels- og europaminister
Som det første land i EU har Danmark fået en strategi for sit samarbejde med EU om udviklingspolitikken.
Danmark skal gå mere i takt med EU, og EU skal gå mere i takt med Danmark. Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der i går, 2. oktober, præsenterede Danmarks nye strategi.
Strategien skal styrke dansk indflydelse på EU's udviklingssamarbejde, så Danmark får endnu mere gennemslagskraft for danske værdier og mærkesager på globalt niveau.
Disse sager vil Danmark særligt arbejde for at få igennem:
1. EU som global kraft for menneskerettigheder
EU skal tænke menneskerettigheder ind i alle relationer og politikker med udviklingslande via en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling.
2. EU som stabil partner i skrøbelige stater
EU skal styrke sin indsats for at forebygge konflikter, skabe sikkerhed og opbygge stabile og legitime stater. Blandt andet skal man i højere grad udnytte samspilseffekterne mellem EU's politikker.
3. EU som motor for grøn vækst og beskæftigelse
EU skal prioritere grøn vækst og beskæftigelse som nøgle til fremgang og forudsætning for bæredygtig udvikling. Det skal særligt ske ved, at EU skal gøre sin indflydelse gældende i internationale forhandlinger.
Sådan vil Danmark øge sin indflydelse:
a. Sammenhængende politikker
EU skal tage højde for, at politikker på andre områder end udvikling ikke har en negativ indvirkning på vækst- og udviklingsmulighederne i verdens fattigste lande.
b. Fælles analyser og programmering
Effektiviteten i udviklingssamarbejdet styrkes ved at bruge fælles analyser, tilgange og indsatser, og det skaber merværdi for Danmark. Danmark vil ikke miste relevans eller indflydelse ved at øge koordinationen i EU på udviklingsområdet.
c. Budgetstøtte, ejerskab og ansvarlighed
Danmark ønsker øget koordination og harmonisering med EU, når der gives budgetstøtte. Danmark vil også styrke EU's anvendelse af statsopbygningskontrakter i skrøbelige lande.