Dansk piratjagt på kanten af forsvarsforbeholdet
Danmarks kommende piratjagt ud for Vestafrika risikerer ikke at kunne indgå i et EU-samarbejde, der ellers er skabt til formålet. Derfor forsøger Danmark at lokke andre lande med over i et parallelt samarbejde. Men det kan virke provokerende, vurderer en ekspert.
![<div>Containerskibet Mærsk Mckinney-Møller og støtteskibet Esbern Snare i Adenbugten i 2014.</div>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/243166/79087.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørI januar i år blev de 27 EU-landes udenrigsministre enige om at etablere et fælles koncept kaldet ”Coordinated Maritime Presence” (CMP). Det skal på en let og fleksibel måde koordinere EU-landenes håndtering af pirateri og anden maritim kriminalitet rundt omkring i verden.
I november og fem måneder frem skal en dansk fregat jage pirater ud for Vestafrikas kyst i Guineabugten ud for Nigeria. Et område, hvor EU-lande som Frankrig, Italien og Portugal også jævnligt sejler og jager pirater.
Så på papiret burde det være helt oplagt, at Danmarks fregat indgik i CMP-samarbejdet med de øvrige EU-landes krigsskibe i området.