Dansk utilfredshed: Nye EU-krav om ligeløn går alt for vidt

BRUXELLES: Der skal nye redskaber i værktøjskassen, hvis lønforskellen mellem mænd og kvinder skal bankes ned. Det mener EU-Kommissionen, der torsdag præsenterede et længe ventet udspil, der skal pålægge virksomhederne at være mere åbne om, hvad de betaler deres ansatte, og give de ansatte bedre mulighed for at gå rettens vej, hvis de opdager uligheder.

”Lige arbejde fortjener lige løn. Og for at få ligeløn er der brug for gennemsigtighed. Kvinder skal vide, at deres arbejdsgivere behandler dem retfærdigt. Og når det ikke er tilfældet, skal de have magten til at kæmpe imod og få, hvad de fortjener,” lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Løngabet mellem mænd og kvinder ligger i dag på omkring 14 procent, både på EU-plan og i Danmark, viser tal fra Eurostat fra 2019.

Skal kunne forklares
På listen over tiltag er nye vidtgående krav om åbenhed om virksomhedens lønniveauer.

Det gælder inden ansættelsessamtaler, hvor man skal kunne få en fornemmelse for, hvordan startlønnen kan se ud. Det skal også være muligt at bede sin arbejdsgiver fremlægge lønstatistik fordelt på køn for medarbejdere, der laver det samme som en selv eller noget af sammenlignelig værdi, ligesom alle virksomheder med over 250 ansatte skal offentliggøre deres lønstatistik fordelt på køn.

I virksomheder, hvor der er mere end fem procents lønforskel mellem mænd og kvinder i samme type job, er der krav om, at arbejdsgiveren undersøger lønvilkårene nærmere sammen med en medarbejderrepræsentant.

Det andet ben i den nye plan vil give dem, der føler sig diskrimineret, bedre adgang til at søge erstatning. Samtidig lægges bevisbyrden over på arbejdsgiveren, der skal kunne godtgøre, at der ikke er tale om diskrimination. Medlemslandene skal også sikre sig, at der kan udstikkes bøder til virksomheder, som ikke overholder reglerne.

Dansk system findes allerede
I Danmark er der allerede krav om løngennemsigtighed for virksomheder allerede fra 35 ansatte. Men dette direktiv tager det et skridt videre.

Et alt for stort skridt, mener de hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De er rystede over det, som de ser som et angreb på de frie markedskræfter inden for løndannelse, som vil ændre fundamentalt på muligheden for at belønne efter indsats eller en ansats markedsværdi.

”Europa-Kommissionens forslag går langt videre end ligeløn og stiller krav om, at man skal aflønne sine medarbejdere ud fra nogle kriterier, som, Kommissionen mener, er objektive. Den tankegang er vi uenige i. Vi mener, at lønnen skal afspejle den værdi, som man bidrager med til virksomheden – og ikke hvilket uddannelsesniveau man har, eller om man i øvrigt lever op til de kriterier, som Kommissionen mener, er objektive,” lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad.

DA mener også, at EU-Kommissionen endnu engang vader ind i det, der ellers er arbejdsmarkedets parters ansvarsområde i Danmark.

I Danmark bliver lønmodtagernes lønforhold forhandlet af arbejdsmarkedets parter og ikke afgjort af politikere. Vi ved, at Kommissionens track record i forhold til den danske model ikke er god, så det må vi også være opmærksomme på i denne omgang.

Marianne Vind
EU-parlamentariker (S)

”Efter vores opfattelse sikres løn og ligeløn bedst gennem overenskomster. Kommissionens forslag risikerer at kompromittere dette,” siger Jacob Holbraad.

God idé, men...
Hos fagbevægelsen er man noget mere sympatisk indstillet over for selve ideen om mere gennemsigtighed. Men også her frygter man, at udspillet kommer i karambolage med den danske arbejdsmarkedsmodel.

”I Fagbevægelsens Hovedorganisation ønsker vi mere løntransparens, da ligeløn for arbejde af samme værdi er en grundlæggende ret, som desværre stadig ikke er en realitet alle steder. Men netop de mange individuelle EU-rettigheder i forslaget kan risikere at kollidere med vores danske aftalemodel. Derfor skal vi have nærlæst direktivet og sikre os, at det fuldt ud respekterer vores kollektive aftalemodel og overenskomstsystem, før vi klapper for meget i vores hænder,” skriver næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, i en mail til Altinget.

Kilder i EU-Kommissionen, der har været med til at udforme forslaget, bedyrer over for Altinget, at de har taget de størst mulige hensyn til arbejdsmarkedets parter og til den særlige nordiske arbejdsmarkedsmodel, som de fremhæver som et eksempel til efterfølgelse.

Men den køber det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind, ikke. Hun oplever tværtimod, at Kommissionen ”tromler ind over den danske model”.

”I Danmark bliver lønmodtagernes lønforhold forhandlet af arbejdsmarkedets parter og ikke afgjort af politikere. Vi ved, at Kommissionens track record i forhold til den danske model ikke er god, så det må vi også være opmærksomme på i denne omgang,” siger hun.

Helt på månen
Marianne Vind deler dog fuldstændig ambitionen i Kommissionens udspil om at få reduceret løngabet mellem kønnene, som hun kalder ”helt på månen”. Derfor støtter hun også ideen om kønsopdelte lønstatistikker, hvis det kan gøres på en måde, der respekterer parternes rolle.

”Det er et simpelt, men kraftfuldt værktøj, som, vi ved, virker. Det er positivt, at Kommissionen nu foreslår den slags,” siger hun.

Samme toner kommer fra hendes parlamentskollega fra SF Kira Marie Peter-Hansen. Hun deler bekymringen for, om arbejdsmarkedets repræsentanter er godt nok tænkt ind i det nye forslag. Men hun kalder det ”helt fantastisk”, at Kommissionen endelig er kommet med sit udspil.

”Vi kan jo se, at på trods af diskussioner gennem mange, mange år, har vi ikke fået gjort op med den uligeløn, der er mellem mænd og kvinder. Og vi ved, at åbenhed er noget af det, der kan rykke allermest. Og det står jo klart og tydeligt i traktaterne, at der ikke må være diskrimination på arbejdspladserne, og at man er berettiget til ligeløn. Så jeg synes, det er vigtigt, at EU også ligestillingsmæssigt tager sit ansvar på sig,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun vil arbejde for at gøre forslaget endnu mere ambitiøst, så kravene om at offentliggøre lønstatistikker også skal gælde virksomheder, der har færre end 250 ansatte.