Denne uge i EU (39)

DENNE UGE: Det er det polske formandskabs prestigeprojekt, der kommer til at dominere denne uge på topmødet om Østpartnerskaberne. Men også Barrosos, Ashtons og Junckers besøg i EP fylder på dagsordenen.
Foto: Colourbox
Kristoffer Hecquet
Fakta
Hver uge giver Altinget | EU et overblik over de vigtigste begivenheder i det politiske EU.
Vi er gået ind i en vigtig uge i europæisk politik med mange aktiviteter og vigtige møder. Ugen indledes med et udenrigsministermøde om EU's eksterne handelsrelationer med Rusland, Ukraine, Nordafrika og Indien. Europa-Parlamentet er igen i plenum i Strassbourg, hvor først udenrigsrepræsentant Catherine Ashton skal diskutere Mellemøst-proces og Cyperns fremtid med MEP'erne tirsdag. Og onsdag kommer den omdiskutterede "Six-pack" - om EU's mulighed for at holde styr på de nationale budgetter - til afstemning.

Unionens tilstand
Euroens formelle leder, den luxembourgensiske premierminister Jean-Claude Juncker, besøger ligeledes Europa-Parlamentet tirsdag for at stille sig til rådighed for kritiske spørgsmål om Eurozonens håndtering af gældskrisen.

Onsdag kan vi høre kommissionsforman José Manual Barroso holde sin årlige "State of the Union"-tale i Europa-Parlamentet. Det er blot anden gang nogensinde, at en kommissionsformand afholder denne type tale, der blev introduceret sidste år. Barroso forventes at udpege EU's udfordringer for det næste år og fremlægge en plan for, hvordan de skal takles.

Østpartnerskabernes store prøve
Toppunktet på ugen bliver, når der torsdag til fredag er topmøde for EU's stats- og regeringsledere i Warszawa. Fokus er på EU-partnerskabet med de seks østlige lande Armenien, Hviderusland, Aserbajdsjan, Georgien, Moldavien og Ukraine, som alle er uden for unionen. Partnerskabet er et forsøg på at hive landene mod vest for at fremme demokratiet, selvom mange af landene er på demokratisk retræte rent politisk.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024