Thomas Larsen: Det er ikke kun onde tunger, der hvisker om Mette Frederiksens exit-plan
Med elendige målinger i ryggen og hvisken i krogene styrer SVM-trioen frem mod et skæringspunkt, der kan ændre radikalt på holdopstillingen, skriver Thomas Larsen.
Thomas Larsen
Politisk kommentatorEn skrækmåling fra Megafon, lavet for TV 2 og Politiken torsdag, cementerer, at SVM-regeringen ikke har mange venner blandt vælgerne.
Med støtte fra kun 7,4 procent af vælgerne indkasserer Venstre det ringeste resultat, siden Megafon i 1998 begyndte at lave målinger.
Socialdemokratiet skraber også bunden med en opbakning på kun 18,8 procent – hvilket man skal tilbage til 2013 under S-formand Helle Thorning-Schmidts ledelse for at finde magen til.
Selv om Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen krabber lidt frem og støttes af 6,2 procent af vælgerne, ændrer det ikke på, at målingen er den hidtil dårligste for regeringen, som kun støttes af 33,9 procent af danskerne.
I andre målinger står de tre partier – og dermed regeringen – bedre. Men ligegyldigt, hvor man kigger hen, er det et faktum, at de tre regeringspartier har skubbet vælgere fra sig i et enormt omfang.
Uagtet de elendige tal sender regeringstoppen dog stadig det signal til omverdenen, at de er tilfredse med de resultater, de skaber, og samtidig lyder beskeden, at der hverken i venstre eller højre side af Folketinget findes et reelt alternativ til SVM-regeringen.
Trods de mange stålsatte forsikringer om, at det indre sammenhold er intakt, og trods forsikringerne om at regeringsholdet vil fortsætte, kan de næste måneder blive afgørende for regeringens fremtid.
Dels fordi der igen er kommet fokus på, hvorvidt Mette Frederiksen overhovedet vil blive siddende i Statsministeriet, eller om hun ikke snarere er på vej til en toppost i EU?
Og dels fordi Venstre står overfor så svære beslutninger i forhold til at indføre en CO2-afgift på landbruget, at det i yderste konsekvens kan udløse et farvel til en regering, som partiets vælgere fra starten har været stærkt skeptiske overfor.
Når det gælder Mette Frederiksens fremtid, er det sigende, at en hel stribe partiledere på Borgen er overbeviste om, at hun er på vej væk.
Den slags skal man tage med mere end et gran salt. For Mette Frederiksens modstandere har en åbenlys interesse i at puste til spekulationerne og fremmane et billede af, at regeringschefen ikke længere interesserer sig for dansk politik og danskernes hverdag.
Når politikere i rød blok udtaler sig om statsministeren, udenfor citat, fremhæver de, at hun er usædvanlig aktiv på den internationale scene.
Thomas Larsen
Forudsigelserne om Mette Frederiksens snarlige exit kommer imidlertid også fra venligtsindede partier og fra den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Når politikere i rød blok og i S udtaler sig om statsministeren, udenfor citat, fremhæver de, at hun er usædvanlig aktiv på den internationale scene og har voldsomt fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik. Deres vurdering er, at hun vil være en stærk og respekteret kandidat, når spillet om EU-topposterne går ind i den afgørende fase til sommer.
Får socialdemokraterne ret i deres forudsigelse, vil danskerne skulle vænne sig til finansminister Nicolai Wammen i rollen som ny statsminister.
Han er i dag storfavorit til at overtage posten som S-formand og regeringschef, hvis Mette Frederiksen forlader Danmark. Og for både Moderaterne og Venstre vil det være et skifte, som man i den grad kan leve med, for Wammen har opbygget stærke bånd til partiledelserne i begge partier og er respekteret for sin indsigt og parlamentariske kunnen.
Når det gælder Venstre, står usikkerhedsfaktorerne også i kø.
Først og fremmest er uroen taget til i Venstres bagland i landbruget, i takt med at debatten om en CO2-afgift på landbrugserhvervet er blevet mere intens.
Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose har forsøgt at appellere til at holde ro på, og de har henvist til, at spørgsmålet om en CO2-afgift skal håndteres i den såkaldte grønne trepart, der skal afslutte sit arbejde senest til juni. Men der er alt andet end ro på i V-baglandet.
Udover at risikere at komme ud i en betændt konflikt med landbruget, risikerer Venstre at skuffe de storbyvælgere, som er klar til at lægge afgift på landbrugserhvervet.
Af samme grund befinder Venstre-toppen sig i et krydspres, hvor vælgergrupper med vidt forskellige udgangspunkter og værdier nøje vil overvåge de beslutninger, som Poulsen og Lose vil træffe.
Troels Lund Poulsen og Stephanie Loses autoritet i partiet er så stor, at Venstre vil forblive i regeringen, hvis de ønsker det.
Thomas Larsen
Det gør ikke sagen nemmere for ledelsen i Venstre, at mange af partiets vælgere fortsat er yderst skeptiske overfor SVM-samarbejdet og Venstres parløb med Socialdemokratiet.
Troels Lund Poulsen og Stephanie Loses autoritet i partiet er så stor, at Venstre vil forblive i regeringen, hvis de ønsker det. Men det er også klart, at der er grænser for, hvor meget yderligere terræn Venstre kan tåle at miste i den kommende tid.
Her og nu beder V-toppen til, at målingen fra Megafon snart vil blive afløst af tal fra andre opinionsinstitutter, der viser større opbakning til det kriseramte parti.
Men i folketingsgruppen og i baglandet ser man bekymret frem mod de næste måneder, hvor kravet om en CO2-afgift skal håndteres parallelt med valget til Europa-Parlamentet i begyndelsen af juni. Et nederlag her vil være endnu en skuffelse at skulle håndtere.
Efter en hård vinter hungrer de fleste danskere utvivlsomt efter forårets komme, men for SVM-regeringen ligner foråret mere og mere en skæbnestund.