Det sker i EU: Holder sagen mod Ungarn i retten?

Den ungarske regering får i denne uge svar fra EU-Domstolen på, om Europa-Parlamentet havde procedurerne i orden, da de folkevalgte i 2018 stemte for at aktivere EU’s store demokratihammer, den såkaldte artikel 7.

Ungarn mener ikke, at Europa-Parlamentet handlede i overensstemmelse med egne regler, da et flertal blandt de folkevalgte stemte for at starte procedurer for krænkelse af de demokratiske spilleregler mod landet.
Ungarn mener ikke, at Europa-Parlamentet handlede i overensstemmelse med egne regler, da et flertal blandt de folkevalgte stemte for at starte procedurer for krænkelse af de demokratiske spilleregler mod landet.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 31. juni

Ugen starter nogenlunde stille ud med blandt andet møder i en række udvalg i Europa-Parlamentet. Herunder Sikkerheds- og forsvarsunderudvalget, som vil diskutere, hvor parat EU egentlig er til at modstå kemiske, biologiske eller atomare angreb, med EU’s krisekommissær Janez Lenarčič. Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, kommer også forbi for at tale om synergier mellem de europæiske civile industrier og forsvars- og rumindustrierne.

Samme dag starter et todages møde blandt de europæiske parlamenters europaudvalgs repræsentanter i det såkaldte COSAC. De har blandt andet det sociale Europa, genopretning og konferencen om Europas fremtid på plakaten. 

Forhandlinger om nye måder at tvinge store virksomheder til at lægge offentligt frem, hvad de betaler i skat og hvor, kan måske afsluttes i denne uge, når forhandlere fra EU-landene og Parlamentet mødes for at finde et kompromis om den såkaldte land-for-land-rapportering.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024