Det sker i EU: Parlamentet stemmer om alt fra telefonopladere til valgreformer

Europa-Parlamentet går en begivenhedsrig uge i møde, når parlamentsmedlemmerne drager til Strasbourg. På programmet er blandt andet en debat om EU's håndtering af de sociale og økonomiske konsekvenser, som krigen i Ukraine medfører. Andetsteds skal ministre drøfte russiske rubler og europæisk genopretning. 

I Europa-Parlamentet skal de stemme om en ensartning af opladere, så det for forbrugere bliver nemmere at oplade sine apparater uden at skulle købe en masse nye kabler. Det vil samtidig være godt for miljøet, lyder argumentet.
I Europa-Parlamentet skal de stemme om en ensartning af opladere, så det for forbrugere bliver nemmere at oplade sine apparater uden at skulle købe en masse nye kabler. Det vil samtidig være godt for miljøet, lyder argumentet.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Mandag 2. maj

EU-landenes energiministre slår hovederne sammen til rådsmøde i Bruxelles mandag eftermiddag. Mødet sker på baggrund af Ruslands krav om at modtage betaling for gas i rubler. Fra Danmark deltager klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

EU-valg er til debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg. En reform af valgsystemet til europaparlamentsvalg skal blandt andet gøre op med de 27 nationale valg, der i dag er til Europa-Parlamentet. I stedet er forslaget, at der skal være ét europæisk valg, som blandt andet inkluderer transnationale lister. Parlamentsmedlemmerne debatterer mandag og stemmer tirsdag. Der er dog kun tale om en symbolsk stillingtagen, da Parlamentet ikke har kompetence til at ændre valgsystemet.

Den italienske premierminister, Mario Draghi, besøger Parlamentet til en snak om EU’s tilstand, og hvordan han ser på EU’s fremtid.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024