DF klager til Folketingets ledelse over EU-behandling: Partier fik under et døgn til at levere mandater
Under regeringsdannelsen har Folketingets partier oplevet ultrakorte frister for at give grønt lys til den danske linje i Bruxelles. Det er for dårligt, mener DF. Europaudvalgets formand er også kritisk.
![Dansk Folkepartis Peter Kofod har klaget til Folketingets formand, Søren Gade (V), over manglende muligheder for kontrol med regeringens EU-linje.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264267/104025.jpg)
![Rikke Albrechtsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4748-rikke-albrechtsen-2-48.jpg)
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Få timer eller et enkelt døgn til at tage stilling til kompliceret EU-stof er ikke tilfredsstillende. Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkeparti, som har indgivet en klage til Folketingets formand over regeringens håndtering af EU-sager efter valget.
”Den forcerede høringsproces for EU-sager uden om Europaudvalget underminerer den parlamentariske kontrol med regeringens EU-politik,” skriver gruppeformand Peter Kofod i sin henvendelse.
I forbindelse med valget og frem til 16. november var det normale arbejde i Folketingets Europaudvalg suspenderet. Det er i Europaudvalget, en regering ellers henter opbakning til den linje, den fører på Danmarks vegne i Bruxelles.