Dødsfald: Fhv. programsekretær i DR Knud Wissum (94)
Musikolog og forhenværende programsekretær i Danmarks Radio, Knud Wissum, er død i en alder af 94 år.
![Christian Juhl Mølgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4583-christian-juhl-moelgaard-2-48.jpg)
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørKnud Johannes Wissum deltog under besættelsen i modstandsbevægelsen som medlem af Akademisk Skyttekorps. I 1952 blev han uddannet cand.mag. i musik og engelsk fra Københavns Universitet med speciale i filmmusik.
Efter nogle rejseår som turistguide i Sydeuropa blev han i 1952 ansat som programassistent i Statsradiofoniens Underholdningsafdeling.
Fra 1959 til 1961 var han udlånt til Grønlands Radio som redaktør af de dansksprogede programmer. Senere fik han programansvaret for DR's Pigekor, Drengekor og Juniororkester og sidst i karrieren fik han programansvaret for amatørmusikken i radio og tv.