Europæisk energieffektivisering er Putins store mareridt 

Det kan energieffektivisering bidrage hurtigt og effektivt til at lave om på, men det oplagte værktøj prioriteres ikke i EU’s medlemslande, og det er en sikkerhedspolitisk fadæse.

Heller ikke i Danmark har vi en national strategi for energieffektivisering med klare krav og målsætninger, som kan drive udfasningen af fossile brændsler hurtigere fremad, og i øvrigt understøtte de stærke industrikompetencer Danmark har på området.

Det kan ikke udelukkes at energiafgifter, altså penge direkte i statskasserne rundtomkring i EU's medlemslande, er en medvirkende årsag til, at energieffektivisering stadig hænger i bremsen som politisk værktøj.

Men fagligt set kan implementeringen af energieffektivitet ikke diskuteres: Vi opnår hverken grøn omstilling eller europæisk energisikkerhed, med mindre vi prioriterer energieffektivisering.

Vores energi-import trækker blodspor til krigen i Ukraine, mens de kolde tal skriger på den politiske prioritering af energieffektivisering i EU, som kan forvandle Putins energivåben til en sløv kniv og give diktatoren søvnløse nætter

Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre

Ifølge Det Internationale Energiagentur skal omtrent en tredjedel af vejen til global klimaneutralitet dækkes ved at spare på energien på den ene eller anden måde.

I EU bliver energieffektivisering adresseret i to nye direktiver. Det drejer sig om energieffektiviseringsdirektivet, som forpligter medlemslandene til at spare 11,7 procent af det samlede energiforbrug i 2030 sammenlignet med 2020.

Det andet direktiv, bygningsdirektivet, har jeg selv haft fornøjelsen af at forhandle med udgangspunkt i, at vores bygninger står bag godt og vel en tredjedel af EU's samlede energiforbrug.

3 ud af 4 bygninger i EU er ikke energieffektive, hvilket i praksis betyder, at energien til opvarmning eller nedkøling forsvinder op i den blå luft. Derfor er energirenovering af Europas bygningsmasse en central del af bygningsdirektivet, som dog vil møde modstand, når forhandlingerne med medlemslandene går i gang.

Beregninger fra Rockwool viser imidlertid, at energirenoveringen af EU's bygninger, som Europa-Parlamentet har forhandlet sig frem til, kan spare 47 milliarder kubikmeter gas per år, hvilket svarer til 30 procent af Europas gasimport fra Rusland - før krigen.

47 milliarder kubik meter gas er en besparelse, som næsten egenhændigt kan gøre os uafhængig af russiske naturgasleverancer, men den kedelige sandhed er, at EU ifølge den europæiske tænketank Bruegel i 2022 sendte 140 milliarder euro til krigsforbryderen i Kreml som betaling for fossil russisk energi.

Vores energi-import trækker blodspor til krigen i Ukraine, mens de kolde tal skriger på den politiske prioritering af energieffektivisering i EU, som kan forvandle Putins energivåben til en sløv kniv og give diktatoren søvnløse nætter.

På trods af en tiltrængt hastigere europæisk udbygning med sol og vind er der nul chance for, at vedvarende energi kommer til at vippe Europas afhængighed af fossil energi-import af pinden de næste mange år.

Jeg medgiver gerne, at energieffektivisering er nørdet, usexet og svært at fotografere, men det er og bliver en sikkerhedspolitisk hovednøgle, og det er på høje tid til at Europas politikere tager den i brug.