Medlemsfremgang til Folkebevægelsen: Men det er fortsat uafklaret, om den genopstiller til EP-valg

Skrevet af Rebecca Holck Rosenberg, journalist på Mandag Morgen

Regeringens skiftende positioner i forhandlingerne om EU’s fremtidige budget har ikke kun trukket overskrifter i medierne. Det har også tiltrukket en bølge af nye EU-kritiske medlemmer til Folkebevægelsen mod EU.

Siden budgetforhandlingerne for alvor tog sin begyndelse i december, har folkebevægelsen fået 200 nye medlemmer og har nu over 3.000 betalende medlemmer.

På trods af en brændende platform i budgetforhandlingerne og en bølge af nye medlemmer, er det dog stadig uafklaret, om det bliver muligt at kunne sætte sit kryds ved bogstavet N til næste europaparlamentsvalg i 2024. Det siger formand Susanna Dyre-Greensite.

“Det er bestemt ikke taget af bordet, at vi stiller op til næste Europa-Parlamentsvalg. Men det er heller ikke noget, vi har sat i gang,” fortæller hun.

Kan man regne med, at I står på listen til næste valg?

”Ikke nødvendigvis,” svarer formanden.

Den tværpolitiske bevægelse mistede ved sidste års valg til Europa-Parlamentet sit ene mandat, og derfor skal de på ny kæmpe for at blive opstillingsberettiget. Det betyder, at der skal samles 70.635 vælgererklæringer. En indsamling, der endnu ikke er gået i gang.

Budgetforhandlinger mødes med EU-modstand
Forhandlingerne handler om den såkaldte flerårige finansielle ramme, der sætter rammerne for, hvordan EU’s penge skal bruges de næste syv år. Der har Danmark indtil nu krævet, at budgetgrænsen ikke måtte overstige 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst. Den position har regeringen dog blødet op lige inden slutspurten i forhandlingerne.

Susanna Dyre-Greensite er glad for, at EU’s budgetforhandlinger kan mærkes i medlemstallene.

Alene i uge 50 i december 2019 fik bevægelsen 79 nye medlemmer. Det skete ugen efter det finske EU-formandskab havde præsenteret sit kompromisforslag til det langsigtede EU-budget. Det gik over den budgetgrænse, regeringen i første omgang havde sat sig for.

I starten af juni i år, udkom EU-Kommissionen med et nyt budgetforslag i kølvandet på coronakrisen. Ifølge Finansministeriet vil det betyde 1,5 milliarder kroner mere fra Danmark til EU, end det tidligere kompromisforslag lagde op til. Samme uge fik Folkebevægelsen mod EU 30 nye medlemmer.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Men Susanna Dyre-Greensite er ikke fuldkommen overbevist om, at de nye medlemmer er nok til at føre folkebevægelsen til stemmesedlen. Formanden venter på en særlig åbning i den offentlige debat, som kan samle nok kritiske EU-røster, før en beslutning om EP-valget kan træffes.

Det kunne udover budgetforhandlingerne være en afklaring af brexit eller diskussionen om enten en europæisk bankunion eller forsvarsforbeholdene.

“Det politiske landskab er i øjeblikket ikke nok til, at vi kan samle 70.000 vælgererklæringer. Men vi ved også, at det hurtigt kan ændre sig,” siger Susanna Dyre-Greensite.

Vælgererklæringerne er kun gyldige i 18 måneder, så derfor kan det ifølge formanden være en fejl at begynde på indsamlingen uden at være sikker på den fulde opbakning.

Susanne Dyre-Greensite fremhæver desuden, at bevægelsen har været økonomisk ”småramt”, efter den ikke får den støtte, som den modtog, da den var repræsenteret i Europa-Parlamentet. Økonomien skal derfor også være på plads, før der kan træffes en beslutning om et kandidatur til Parlamentet.

Uenigt medlem: Vi skal ikke vente på en platform
Der er dog ingen tvivl om Folkebevægelsen mod EU’s plads ved EP-valget i 2024, hvis man spørger medlem af landsledelsen i folkebevægelsen, Lave K. Broch.

“Det er min klare holdning, at vi skal stille op, og det er også min forståelse, at det er der vi lander,” konstaterer han.

Og Lave K. Broch har ikke ligesom formanden tænkt sig at vente på et vindue i den offentlige debat eller flere nye medlemmer for at sætte gang i arbejdet henimod EP-valget. Den generelle EU-kritiske stemning blandt danskerne er allerede finde, mener han.

“Vi skal i gang snart, og det har jeg også foreslået til landsledelsen. Jeg har ikke nødvendigvis det syn, at vi skal vente på en platform,” siger Lave K. Broch og henviser til en meningsmåling bevægelsen har fået lavet af Sentio, der viser, at 39 procent af danskerne vil foretrække et nordisk samarbejde frem for EU-medlemskab - mens 39 procent foretrækker EU.

Lave K. Broch er dog enig med sin formand i, at folkebevægelsen bør få styr på det praktiske i organisationen, inden arbejdet med vælgererklæringer sættes i gang.

Tid til politik frem for vælgererklæringer
Professor og forsker i valgdeltagelse Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener ligesom Lave K. Broch ikke, at der er grund til at vente. En platform i den offentlige debat skal nok komme i forbindelse med, at bevægelsen samler vælgererklæringer.

“Næsten uagtet om man har en platform eller ej, så får man omtale. Om det så er budgetforhandlinger eller krise, så vil der komme mulighed for at tale ind i dagsordenen,” siger han.

Valgforskeren erkender dog, at Folkebevægelsen mod EU står i en svær konkurrenceudsat position. Med Enhedslisten og Nye Borgerlige på stemmesedlen bliver bevægelsen presset i forhold til at fange de EU-kritiske vælgere ind fra begge partifløje.

Og derfor kan han godt forstå det strategiske valg i at vente til folkebevægelsen er sikre på at kunne samle nok opbakning.

Kasper Møller Hansen fastholder dog, at det er bedst at komme i gang hurtigst muligt. Det er en lang og bureaukratisk proces at indsamle over 70.000 vælgererklæringer, og derfor ser valgforskeren ikke nogen grund til at vente til sidste øjeblik.

“Det gælder om at komme i gang hurtigst muligt, så man ikke skal bruge energi på vælgererklæringer frem for politikken op til valget,” siger Kasper Møller Hansen.