EU truer med retssag: Drop særlig skatterabat til danske ngo’er
UDBYTTESKAT: Europa-Kommissionen har indledt en traktatbrudssag mod Danmark, fordi det kun er danske ngo'er, som slipper for udbytteskat af danske aktier. Regeringen vil rette ind, men har ikke den færdige model klar.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørRasmus Dahl Løppenthin
JournalistDer sker ifølge Europa-Kommissionen en forskelsbehandling, når de udenlandske almenvelgørende organisationer bliver beskattet af den kapital, som de modtager fra danske virksomheder, mens de danske organisationer ikke gør.
Anders Nørgaard Laursen
Professor ved Juridisk Institut under Aarhus Universitet
Europa-Kommissionen vil have Danmark til at stoppe med at forskelsbehandle danske og europæiske velgørende organisationer.
Derfor har EU-organet nu åbnet en sag mod Danmark.
Som reglerne er i dag, bliver danske velgørende organisationer skattefritaget for overskud på deres danske aktier. Til sammenligning skal velgørende organisationer fra resten af EU samt EØS-lande betale mellem 15 og 22 procent i skat af udbyttet.
Det skriver EU om åbningsskrivelsen
Kommissionen har i dag besluttet at sende en åbningsskrivelse til Danmark, hvori den beder landet ændre sine regler for beskatning af udbytte, der udbetales til velgørende organisationer.
I henhold til dansk skattelovgivning er udbytte, der udbetales til velgørende organisationer hjemmehørende i Danmark, fritaget for skat, mens udbytte, der udbetales til velgørende organisationer hjemmehørende i andre EU-medlemsstater eller EØS-stater, beskattes med en sats på 22 procent eller med en reduceret sats på 15 procent, hvis den kompetente myndighed i den stat, hvor den velgørende organisation har hjemsted, udveksler oplysninger med de danske myndigheder.
Denne forskel i behandlingen af indenlandsk og grænseoverskridende betaling af udbytte udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der er sikret ved artikel 63 i TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Hvis Danmark ikke reagerer inden for fire måneder, kan Kommissionen beslutte at sende en begrundet udtalelse til de danske myndigheder.