EU vedtager ny lastbil-afgift
Anders Jerking
RedaktionschefMedlemslandene får mulighed for at opkræve afgifter for støj og luftforurening. Det er dog op til de enkelte lande, om de vil opkræve afgiften. Direktivet er blevet til som et kompromis mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Da parlamentet behandlede forslaget i juni, var der et stort flertal for, at provenuet fra afgiften skulle anvendes til mindske miljøbelastningen, men det er ikke blevet til noget. Det ærgrer medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen (V).
"Det var vigtigt for Parlamentet, at de penge, man kræver op for vejafgifter, skal gå til infrastruktur og ikke til at fylde tomme statskasser. Det var Parlamentets største prioritet. Desværre blev det et kompromis, at landene opfordres til at bruge pengene på at reducere generne, men det er ikke et krav," siger Anne E. Jensen.
DTL: Ærgerligt
Også lastbilorganisationen DTL ærgrer sig over, at provenuet ikke skal gå til infrastruktur og miljøtiltag.