Europæiske socialdemokrater i intern valgkamp

FORMANDSVALG: Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet skal vælge ny formand, og for første gang nogensinde er der officielt kamp om posten. Tre kandidater har meldt sig, men man kan ikke spå en vinder, vurderer MEP Dan Jørgensen (S).
Martin Schulz træder næste år af som formand for PES og overtager i stedet formandsposten i Europa-Parlamentet. Allerede nu er kampen om hans aftager indledt.
Martin Schulz træder næste år af som formand for PES og overtager i stedet formandsposten i Europa-Parlamentet. Allerede nu er kampen om hans aftager indledt.
Morten Øyen

Når man sidder som gruppeformand, er det ikke sådan at man skal varetage sit lands interesser. Man skal varetage hele gruppens interesser. Derfor vil jeg vurdere de tre på, hvad de vil fremlægge af planer for at lede gruppen

Dan Jørgensen
MEP, PES
Fakta

Om kandidaterne:

Hannes Swoboda blev valgt til Europa-Parlamentet i 1996, hvor han i dag sidder i Udenrigsudvalget.

Catherine Trautmann sad første gang i Europa-Parlamentet i årene 1989-1997, og blev igen valgt fra 2004. Hun sidder i dag i Fiskeriudvalget.

Steven Hughes har været medlem af Europa-Parlamentet fra 1984 og sidder i dag i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

I dag fredag er sidste chance for de socialdemokratiske parlamentarikere for at melde deres kandidatur til formandsposten i Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (PES). Den nuværende leder, tyskeren Martin Schulz, stopper til årsskiftet, da han skal være formand for Europa-Parlamentet fra januar 2012.

Formandskabsvalget er særligt interessant, da det er første gang i gruppens historie, hvor flere kandidater kæmper om posten. Tidligere har der kun været en officiel kandidat. Tre MEP'er har allerede meddelt, at de er klar til at tage kampen om formandskabet op: østrigeren Hannes Swoboda, franskmanden Catherine Trautmann og briten Steven Hughes.

Åben konkurrence
Men hvem af de tre, der løber med sejren, kan man endnu ikke sige noget om, mener den danske socialdemokratiske europaparlamentariker Dan Jørgensen.

"Jeg tør endnu ikke gætte på, hvem af de tre det bliver. Jeg har heller ikke selv gjort min egen mening op om, hvem jeg støtter, eller hvem den danske delegation støtter. Nu vil vi høre, hvad de tre har at sige i forhold til, hvilke prioriteter de har at lægge frem, og hvordan de vil lede gruppen. Der er ikke tvivl om, at alle tre er gode og egnede kandidater," siger Dan Jørgensen og tilføjer, at de danske parlamentarikere i gruppen vil tilstæbe at pege på den samme kandidat.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024