Facebook strammer kravene til politiske annoncer kort før valget

REKLAMER: Facebook vil screene afsendere af politiske reklamer, før de får lov at promovere deres budskab på platformen. Timingen er under al kritik, mener Venstre.

CEO for Facebook Mark Zuckerberg efterspurgte for nylig regulering af branchen på fire områder, herunder valgkampe.
CEO for Facebook Mark Zuckerberg efterspurgte for nylig regulering af branchen på fire områder, herunder valgkampe.Foto: Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Så vidt muligt skal folk være klar over ændringerne, inden de træder i kraft.

Ella Fallows
Manager for politics og government outreach, Facebook

Folketingskandidater, organisationer og privatpersoner, der ønsker at betale Facebook for at sprede politiske budskaber i den kommende valgkamp, skal først godkendes af Facebook.

Det skyldes nye krav, som platformen indfører allerede fra midten af april.

Facebook vil med egne ord beskytte integriteten af valg og fokuserer i Europa på det kommende valg til Europa-Parlamentet, der som bekendt som minimum kommer til at finde sted tæt på det kommende folketingsvalg.

Dokumentation

Det betyder Facebooks nye regler

Facebook indfører nu en øget gennemsigtighed for alle reklamer med politisk indhold. Det får både betydning for partier, organisationer og privatpersoner, der indrykker annoncer eller booster opslag med politisk indhold. Gennemsigtigheden er således ikke begrænset til partier og politiske kandidater, men gælder bredt for alle, der berører politiske emner i deres kampagner.

Alle, der annoncerer eller booster et opslag, skal gennemgå en godkendelsesprocedure. Man skal autoriseres – så det bliver klart, at man er, hvem man siger, og holder til, hvor man siger. 

Derudover skal der en kobles en disclaimer på hver enkelt reklame, så man kan se, hvem der har betalt den, og hvordan man kan kontakte vedkommende.

De oplysninger bliver lagret og vist i syv år i et såkaldt reklamebibliotek, hvor alle har adgang online til at se, hvem der kører hvilke reklamer, og der vil yderligere kunne findes forskellig information om, hvor mange der har set de enkelte reklamer mv.

Forsøger man at booste et opslag eller oprette en reklame uden at være godkendt, vil man først blive bedt om at gennemgå autoriseringen, inden indholdet bliver offentliggjort.

På facebook.com/id kan man uploade billed-id, så man kan blive autoriseret. Alternativt kan man blive godkendt via en notar. Der er allerede åbent for godkendelser, som tager maksimalt 48 timer.

Kravene bliver håndhævet fra midt i april.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024