FH til Krifa: EU-mindsteløn er ikke løsningen, men en trussel mod den danske model

Jeg ved ikke, om Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa, ikke vil eller ikke kan forstå, hvad diskussionen om forslaget til et EU-direktiv om mindsteløn handler om.

Eid Dahl Bidstrup henviser i et indlæg på Altinget til, at "den seneste aftaletekst" tager højde for vores arbejdsmarkedsmodel. Der er ikke én aftaletekst. Der er ét udspil fra Kommissionen og derudover to forskellige bud på, hvordan et egentligt direktiv skal se ud. Nemlig henholdsvis Ministerrådets og Europa-Parlamentets forslag.

Det er rigtigt, at det gennem hårdt arbejde fra blandt andet den danske regering, dansk fagbevægelse og de danske arbejdsgivere, er lykkedes at få pillet de værste tidsler ud af Ministerrådets position. Ingen, heller ikke Eik Dahl Bidstrup, ved, hvordan et endeligt direktivforslag kommer til at se ud.

Europæisk fagbevægelse, Etuc, erkender i øvrigt, at de nordiske arbejdsmarkedsmodeller ikke er tilstrækkeligt beskyttet i de forslag, der forhandles om.

Uforenlig mindsteløn 

Når Eik Dahl Bidstrup taler om, at aftaleteksten søger at udbrede den danske model til lande med lovbestemt mindsteløn, viser han tydeligt, at han reelt ikke ved, hvad den danske model går ud på. Den er netop kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter og kun arbejdsmarkedets parter forhandler lønnen.

Vi mener fra dansk side, at det er bekymrende, at fagbevægelsen i mange lande er så presset, at de sætter deres lid til EU-lovgivning for at kunne forhandle og forbedre deres medlemmers løn- og arbejdsvilkår

Bente Sorgenfrey
Næstformand, FH

Det kan således ikke forenes med lovbestemt mindsteløn. Derudover kræver den danske model, at der er både en stærk fagbevægelse og velorganiserede arbejdsgivere. Det er desværre langt fra tilfældet i de fleste andre EU-lande.

Andre lande vælger selv, hvilken arbejdsmarkedsmodel de vil have. Vi vil gerne holde fast i vores, da den giver nogle af de bedste lønninger og arbejdsvilkår i EU. Også til de, der vælger at stå udenfor fællesskabet og være medlemmer af Krifa. 

Misforståede løsninger

Jeg er glad for, at Eik Dahl Bidstrup bekymrer sig om de mange "working poor" i EU, der ikke kan leve af deres løn.

Det problem løses bare ikke med et EU-direktiv om løn. Den statistik, som Eik Dahl Bidstrup henviser til, handler om, at risikoen for at leve i fattigdom er stor, hvis ens løn er under 60 procent af medianlønnen i det land, man lever i.

Men hverken kommissionens, parlamentets eller rådets forslag indeholder krav om, at mindstelønnen skal være 60 procent af medianen, 50 procent af gennemsnittet eller nogen som helst anden indikator for, hvad lønnen skal være.

I rådets forslag opstilles en række kriterier, der skal indgå i fastsættelsen af lønnen. Men de enkelte lande kan selv bestemme vægtningen af de forskellige kriterier. En medlemsstat kan således vælge at lægge altafgørende vægt på produktiviteten.

Derfor gentager europæisk fagbevægelse, Etuc, også igen og igen, at direktivet i sig selv hverken giver højere løn til nogen eller løfter nogen ud af fattigdom. Etucs håb er, at et direktiv kan skabe nogle rammer for, at fagbevægelsen kan forhandle bedre lønninger.