Folkebevægelsen lægger de politiske ambitioner på hylden
Ved et landsmøde i weekenden besluttede Folkebevægelsen mod EU at omdanne sig til en tænketank for at kunne spille en rolle i EU-debatten uden for politik.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Valgplakaterne bliver lagt ind bagerst på hylden i Folkebevægelsen mod EU. På et landsmøde i weekenden stemte et flertal af bevægelsens medlemmer for at fokusere på i stedet at gøre Danmarks ældste EU-modstandsbevægelse til en tænketank.
Det betyder, at bevægelsen vil koncentrere sig om at levere viden og analyser til den danske europadebat fremfor at prøve at generobre det mandat til Europa-Parlamentet, som partiet efter 40 års repræsentation tabte ved seneste valg. Det sker i erkendelsen af, at det ikke er realistisk for bevægelsen at blive opstillet til næste års EU-valg.
”Jeg er enormt glad for, at det blev besluttet,” siger Susanna Dyre-Greensite, organisationens formand.
Vi er alle sammen med på nødvendigheden af at styrke EU-modstanden og måden at gøre det på.
Susanna Dyre-Greensite
Formand for Folkebevægelsen mod EU
”Vi er alle sammen med på nødvendigheden af at styrke EU-modstanden og måden at gøre det på,” understreger hun.
Nu til det praktiske
Næste skridt er at forsøge at finde finansiering, primært gennem fonde. Og så skal organisationens politiske grundlag ses igennem for at se, om der er noget, der skal opdateres eller tilpasses til den nye situation efter over 50 år som tværpolitisk EU-modstandsbevægelse født ud af kampagnen for et nej til afstemningen om dansk medlemskab af EF i 1972.
Selv om hverken midlerne eller det praktiske er på plads endnu, forventer bevægelsens formand, at de kan være parate til at levere indspil til forårets EU-valgkamp.
Bevægelsen blev født ud af kampagnen for et nej til dansk medlemskab af EF i 1972. Her samlede den EF-modstandere på tværs af partiskel i det, der dengang hed Fællesudvalget mod EF-medlemskab.
Da Europa-Parlamentet indførte direkte valg i 1979, blev Folkebevægelsen det største danske parti i Parlamentet med fire pladser. Efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 brød prominente profiler som Jens-Peter Bonde med partiet og stiftede JuniBevægelsen.
Folkebevægelsen havde medlemmer af Europa-Parlamentet helt frem til seneste valg, hvor partiets spidskandidat Rina Ronja Kari ikke blev genvalgt.
Efter nederlaget i 2019 besluttede bevægelsen at forsøge at blive genopstillet, men har ikke haft held til at indsamle de fornødne underskrifter.
”Vi vil have masser at sige om de temaer, der vil være oppe, og kritiske spørgsmål, man kan stille kandidaterne. Så det regner jeg helt bestemt med,” siger hun.
I første omgang vil opgaverne skulle løftes i et samspil mellem sekretariatet og bevægelsens frivillige.
Holder en dør på klem
Samtidig blotlagde mødet, at der er en del af Folkebevægelsens medlemmer, der har svært ved at lukke døren til rollen som politisk aktør.
Et flertal fik stemt igennem, at man – uanset den nye rolle – stadig vil kalde sig en bevægelse.
Landsmødet kom samtidig frem til, at der ikke vil blive lukket for den indsamling af vælgererklæringer, der kunne gøre dem opstillingsberettiget til næste års europaparlamentsvalg 9. juni. Her er der pt. afgivet 2.076 erklæringer ud af de i omegnen af 70.000, der skal til for at komme på stemmesedlen.
Susanna Dyre-Greensite medgiver, at det ikke ser ”specielt realistisk ud” at nå i mål med projektet. Samtidig er der ikke nogen grund til "at give tabt på forhånd", som hun siger, selv om bevægelsens fokus nu kommer til at ligge et andet sted.
”Det er mest for at holde den demokratiske mulighed åben. Vi ved, at der er mange danskere, der ikke vil have nogen at stemme på, de er specielt enige med. Så har de i det mindste mulighed for at give en vælgererklæring,” siger Susanna Dyre-Greensite.
Til gengæld blev et forslag forkastet om, at bevægelsen skulle anbefale danskerne helt at stemme blankt til næste års EU-valg.