Folkebevægelsen mod EU: EU sikrer frihed, sikkerhed og retfærdighed for de få

Af Susanna Dyre-Greensite
Formand i Folkebevægelsen mod EU

Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Det bliver vi lovet i Traktaten om den Europæiske Union artikel tre, styk to. Vores indre-grænseløse samfund skal altså sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed.

EU’s indre marked faciliterer, at det er relativt nemt at bevæge sig rundt. EU sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Den frie bevægelighed for de grupper bliver også kaldt de fire friheder.

Fire friheder. Bygget på frihed, sikkerhed og retfærdighed. Plusordene lyder jo meget gode. Men en grundig politisk analyse skal indeholde mere end et retorisk indtryk – noget, vi ofte glemmer i den danske EU-debat.

Undersøger vi konsekvenserne af de fire friheder, er det tydeligt, at den frie bevægelighed ikke er så fri, sikker eller retfærdig, som den lyder. Problemerne opstår, når den frie bevægelighed hindrer andre rettigheder.

Fri bevægelighed skader arbejdere
Det skete for eksempel i 2007, når et lettisk firma ansatte lettiske medarbejdere til at arbejde på et byggeprojekt i Sverige for meget lav løn. Svenske bygningsarbejdere protesterede og krævede, at deres lettiske kollegaer fik lige løn for lige arbejde.

Så længe vi er med i EU, kan vi ikke sige helt stop til social dumping.

Susanna Dyre-Greensite
Formand i Folkebevægelsen mod EU

EU-Domstolen kaldte svenskernes konflikt ulovlig, og det lettiske firmas ret til tjenesteydelsers frie bevægelighed blev kendt vigtigere end arbejdstagernes rettigheder. Et nyere eksempel er Padborg-sagen, som Folkebevægelsens daværende MEP Rina Ronja Kari var med til at afsløre sammen med 3F.

Her blev filippinske lastbilchauffører udnyttet på det groveste i Danmark. Chaufførerne havde arbejdstilladelse i Polen og kunne derfor lovligt køre på polske vilkår i Danmark i en periode. Selve det at løndumpe medarbejdere på danske veje er i dag fuldt lovligt på grund af tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

Fællestrækkene i de to eksempler og et væld af andre er, at den frie bevægelighed gavner nogle få mennesker, mens den går ud over mange andre. Det væsentlige spørgsmål er jo så, om man kan gøre noget for at regulere den frie bevægelighed, så den bliver mere retfærdig.

Her er det kedelige svar: ja og nej.

Medlemskab i EU betyder social dumping
Udstationeringsdirektivet, som er det regelsæt, de lettiske arbejdere i det første eksempel arbejdede under, blev revideret i 2018. Folkebevægelsen sad, som den eneste danske liste, med til forhandlingerne i beskæftigelsesudvalget.