Forskere afviser kerneargument for grænsekontrol: Der er kommet styr på EU's ydre grænser

"I Venstre mener vi, at det er nødvendigt med dansk grænsekontrol, når der ikke er styr på Europas ydre grænser."

Sådan lyder det i partiets udspil fra mandag, hvor man foreslog permanent grænsekontrol i Danmark.

Logikken halter imidlertid, mener flere forskere. De vurderer, at Europa har genvundet kontrollen over sine ydre grænser.

"Jeg synes ikke, man kan sige, at der ikke er styr på EU's ydre grænser. Det er et område, man har prioriteret højt og tilført store ressourcer, ligesom man har indgået en aftale med blandt andet Tyrkiet. Og det har jo betydet, at antallet af migranter og asylansøgere er faldet markant," siger Sine Plambech, der som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier blandt andet har grænsekontrol og migration som sine forskningsområder. 

Det er svært at komme ind i Europa. Vi har et system, som betyder, at vi reelt har lukkede grænser. 

Ole Wæver
Professor i international politik ved Københavns Universitet

Professor: Ikke nemt at komme ind
Hun bliver bakket op af Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet.

"Det er svært at komme ind i Europa. Vi har et system, som betyder, at vi reelt har lukkede grænser. Der er ikke nemme smuthuller hverken til lands eller vands. Der kommer nogle enkelte ind rundtomkring, men det er ikke mange, og det er ikke nemt," siger han.

Professor Jens Vedsted-Hansen, som forsker i EU-regulering af asyl og indvandring, kan heller ikke genkende billedet af, at der ikke er styr på EU's ydre grænse.

"Mit overordnede indtryk er, at der generelt udøves ganske systematisk og ofte streng kontrol," forklarer han i et skriftligt svar til Altinget.

Han peger på, at man blandt har fået styr på centrale migrantruter til Italien, men afviser ikke, at der stadig er smuthuller.

"Man kan dog næppe sige, at der mere generelt ’ikke er styr’ på den eksterne grænse," forklarer han.

Ofte brugt argument
Venstre står ikke alene om at bruge den manglende kontrol med EU's ydre grænse som en begrundelse for hjemlig grænsekontrol.

"Vi støtter grænsekontrollen, fordi der ikke er styr på EU's ydre grænser," lød det fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, til avisen Danmark tidligere i maj.

I denne har Berlingskes leder også argumenteret for, at "vi ikke har fået ordentligt styr på EU's ydre grænser", ligesom man fortsatte:

"Det er stadig for let at vandre ind fra især syd og bevæge sig op gennem Europa uden at blive kontrolleret."

Professor Ole Wæver afviser den udlægning.

"Indimellem bliver der tegnet et billede af, at vi måske ikke har en situation som i 2015, men at det måske er noget, der ligner. Men sådan er det jo ikke. Der sker et kæmpe peak i 2015, som allerede falder året efter, og nu er vi så back to normal," siger han.

(Artiklen fortsætter efter graften)

Færre migranter og flygtninge
Ole Wæver henviser ligesom de to andre forskere til tal fra UNHCR, som viser, at antallet af asylansøgere er faldet drastisk.

I 2015 ankom der mere end en million til Europas grænse. I 2019 er det tilsvarende tal per 20. maj opgjort til under 25.000.

"Der opstod en historisk krise i 2015. Presset fra Syrien gjorde, at der blev slået hul på diget. Det skabte så en selvforstærkende effekt, fordi da systemerne først var overbelastede, kom der en masse andre til, fordi de lige pludselig så, at det var muligt at komme ind. Men allerede i 2016 skete der et fald, og vi er et helt andet sted nu," siger Ole Wæver.

Hvad har været afgørende for den udvikling?

"Aftalen med blandt andet Tyrkiet har selvfølgelig haft en betydning. Men jeg vil også sige, at vi har jo også nogle systemer, som vi har bygget op hen over årene. De brød sammen i 2015, men er nu oppe at køre igen," siger Ole Wæver.

Skarp afvisning fra Løkkegaard
Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, afviser kategorisk, at der skulle være styr på EU's ydre grænser.

"Hvem, som er ved sine fulde fem, kan påstå, at vi har lukket den ydre grænse?" spørger han retorisk og fortsætter:

"Man kan jo prøve at spørge grækerne og italienerne, om de synes, vi har styr på vores ydre grænse."

Ifølge V-kandidaten er motoren bag de faldende antal migranter og asylansøgere aftalerne med blandt andet Libyen.

"Det er en succeshistorie, at tallene er faldende, og det er vi glade for. Betyder det, at der er styr på de ydre grænser? Nej. De tal er et resultat af de aftaler, vi har med lande på den anden side af havet, som har accepteret at holde dem tilbage i lejre," siger han.

Kommet for at blive 
Morten Løkkegaard henviser også til, at Kommisionen har foreslået at finde penge til 10.000 flere grænsevagter frem mod 2027.

"Det understreger, at det er et problem, der er kommet for at blive," siger Morten Løkkegaard.

Ole Wæver mener modsat Løkkegaard, at aftaler med Tyrkiet og Libyen skal tælles med i spørgsmålet om, hvorvidt der er styr på EU's ydre grænse.

"Men det er rigtigt, der kun er styr på grænserne, i det omfang man medtænker naboaftalerne. Vi har opbygget andre kontrolsystemer. Men hvis de falder væk, er det ikke sådan, at vi har redskaberne til at håndtere alle de mennesker, der så ville komme," siger han.