Ingen har flertal efter Frankrigs valg: Hvad betyder det for Europa?

Anden runde af det franske parlamentsvalg endte ikke med den jordskredssejr til det yderste højre, som mange havde enten frygtet for eller håbet på efter første runde for en uge siden.

I stedet overraskede venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) ved at vinde flest pladser i den franske Nationalforsamling, mens præsident Macrons midteralliance Ensemble kom på andenpladsen før Marine Le Pens højrenationalister i Rassemblement National (RN), der endte som tredjestørste politiske kraft i parlamentet.

Det var i første omgang en enorm skuffelse for Le Pen og hendes statsministerkandidat, Jordan Bardella, men kun fordi, at de havde sat næsen op efter at vinde absolut flertal og regeringsmagt efter at have domineret første runde.

Historien om det stjålne valg

Kun ved først at skabe to valgforbund – et til venstre og et andet omkring midten – og siden lave en taktisk aftale om ikke at stille kandidater op mod hinanden, lykkedes det de andre partier at forhindre RN i at vinde magten.

”Ved hjælp af disse unaturlige alliancer har vores modstandere forhindret franskmændene i at vælge den regering, de virkelig ønsker,” sagde Jordan Bardella foran sine afgrundsdybt skuffede tilhængere søndag aften.

Det er uundgåeligt, at både Macron og Frankrig nu kommer til at stå mindre stærkt i EU og på den internationale scene.

Thierry Chopin
Professor ved Europa-kollegiet i Brügge og særlig rådgiver for Jacques Delors Instituttet i Paris

Man kan høre et ikke særlig fjernt ekko af Donald Trumps narrativ om ”det stjålne valg” ovre fra den anden side af Atlanten. Den historie skal Bardella nok få udnyttet maksimalt i den kommende tid, hvor han i stedet for at blive fransk regeringsleder nu bliver formand for en ny højrenational gruppe i Europa-Parlamentet sammen med blandt andre Viktor Orbáns parti, Fidesz, og Dansk Folkeparti. 

Jordan Bardellas offerhistorie vil ikke være uden argumenter.

Det endelige resultat viser måske nok, at midten ikke er død endnu i fransk politik, og at der i sidste ende ikke var et flertal i den franske befolkning for nationalisterne. Men i realiteten kan man ikke betegne resultatet som et nederlag for Le Pens parti, der nu alene kan indtage 126 pladser i Nationalforsamlingen og dermed bliver Frankrigs største enkeltstående parti.

Flertal kun på tværs af midten

Nationalisterne er stadig langt fra det nødvendige flertal på 289 mandater i det franske parlament, men kun fordi, at næsten alle andre partier har indgået alliancer og er enige om at holde Le Pen væk fra magten.

Det er så bare stort set det eneste, alle de andre partier fra venstre til højre er enige om. Og det er en udfordring, for hverken venstrefløjen eller de centrumliberale ’macronister’ er heller i nærheden af at kunne skabe flertal alene. Hvis der skal skabes en flertalsregering, bliver det derfor nødt til at ske på tværs af midten.

Ikke ligefrem nogen fremmed tanke for en dansker, en tysker, en hollænder eller en belgier – men i Frankrig har der ikke under Den Femte Republik været tradition for den slags pragmatisk og kompromisbaseret parlamentarisme. I praksis kan det vise sig meget svært for de meget forskellige partier at arbejde sammen.

”Ingen har fået flertal ved dette valg. Det markerer en ny æra, hvor vi er nødt til at arbejde sammen, og hvor magten mere end nogensinde bliver lagt i Nationalforsamlingens hænder,” lød det på valgaftenen fra regeringsleder Gabriel Attal.

Han meddelte sin afgang, men blev mandag bedt af præsidenten om at blive lidt endnu, mens der foregår forhandlinger om en ny regering. Og det kan komme til at tage sin tid, for det er langt fra alle, der udtaler sig så forsonende som Attal.

Venstrefløjen vil foreslå en regering

Ganske vist er de andre hovedpartnere i venstrefløjsalliancen NFP – primært socialisterne og de grønne – noget mere midtsøgende end Jean-Luc Mélenchons parti La France Insoumise, men heller ikke fra dem er der foreløbig nogen udstrakt hånd til macronisterne.

Man kan høre et ikke særlig fjernt ekko af Donald Trumps narrativ om ”det stjålne valg” ovre fra den anden side af Atlanten.

I stedet meddelte socialistlederen Olivier Faure mandag, at venstrefløjen har vundet valget, og at de derfor vil foreslå præsidenten en ny regering og statsminister i løbet af denne uge.

Dermed er der lagt op til vanskelige forhandlinger, som ifølge politologen Thierry Chopin kan ende med en meget svag mindretalsregering eller en form for partiløs teknokratregering i stil med, hvad man i perioder har set i Italien og Grækenland.

Den løsning kan vise sig så midlertidig og uholdbar, at præsident Macron igen vil udskrive valg lige så snart, den franske forfatning tillader ham at gøre det – hvilket vil sige om et år.

”Under alle omstændigheder, så er der ikke rigtig nogen god løsning på denne meget fragmenterede situation. Mit land bliver uundgåeligt mindre handlekraftigt af det her,” siger Chopin.

Et svagere Frankrig i Europa

I Bruxelles, Berlin og andre hovedstæder er der måske nok lettelse over, at Marine Le Pens EU-skeptiske og Ruslandsvenlige parti ikke kan rykke ind i regeringskontorerne lige med det første. Men der er også bekymring for, hvad den nye og usikre situation kan betyde for ikke mindst Frankrigs økonomiske politik.

EU’s andenstørste økonomi er dybt forgældet, og de økonomiske reformer sat i gang af Macron vil nu muligvis blive sat i stå eller endda rullet baglæns. Det kan påvirke hele eurosamarbejdet og skabe nye problemer mellem Frankrig og Tyskland.

Erfarne iagttagere af fransk politik som den tidligere danske ambassadør i Paris, Kirsten Biering, forudser en mindre aktiv rolle for Frankrig i EU og på den internationale scene i det hele taget.

”Hvad enten man kan lide det eller ej, så har Frankrig ofte været en motor for EU’s fremdrift. Det får landet sværere ved nu. Der kommer til at mangle benzin i den tank på et tidspunkt, hvor også Tysklands regering virker svækket,” siger Biering:

”Og det er jo ellers nu, det virkelig gælder, i forhold til en meget vanskelig geopolitisk situation over for Ukraine, Rusland, USA og Kina. Det er ikke godt for Danmark, at Frankrigs usikkerhed svækker EU netop nu, hvor vi har så meget behov for et stærkt Europa,” siger hun.