IT-forbund frygter patentdomstol

KRITIK: En EU-patentdomstol vil udvide rammerne for patentering af software og presse de små IT-virksomheder, frygter fagforbundet PROSA. Dansk Industri afviser bekymringen.
En fælleseuropæisk domstol får kritik af to IT-organisationer, der frygter, at domstolen vil snige softwarepatenter ind ad bagdøren.
En fælleseuropæisk domstol får kritik af to IT-organisationer, der frygter, at domstolen vil snige softwarepatenter ind ad bagdøren.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund

På samme måde som fiskere er mindre bekymret for overfiskeri end resten af befolkningen, vil patentjurister i en ny patentdomstol favorisere, at grænsen for hvad der kan patenteres hele tiden flyttes.

Niels Elgaard Larsen
Formand, IT-Politisk Forening
Fakta

Sagen kort

Formålet med en EU-patentdomstol er at gøre det billigere og mere effektivt at håndhæve patentrettigheder på tværs af EU.

I dag risikerer patenthaver retssager i alle 27 medlemslande for at håndhæve et patent.
Når Danmark skal godkende, at der oprettes en domstol, så vil det ske efter proceduren i grundlovens §20. En ny fælles domstol kræver nemlig, at Danmark overlader suverænitet.

Det kræver, at 5/6 af Folketinget stemmer for forslaget - ellers kræver en godkendelse en folkeafstemning. Enhedslisten eller Dansk Folkeparti skal støtte forslaget, hvis en afstemning skal undgås.

Mens politikerne på Christiansborg diskuterer, om forslaget om en fælleseuropæisk patentdomstol skal til folkeafstemning, efterlyser forbundet af IT-professionelle, PROSA, en politisk garanti for, at den nye domstol ikke vil føre til flere patenter på softwareprodukter.

"Vi er bekymrede for, at en fælleseuropæisk patentdomstol vil lukke softwarepatenter ind ad bagdøren og dermed fortsætte den glidebane, som vi allerede ser ske inden for patentområdet," siger Niels Bertelsen, formand i PROSA.

Hos Dansk Industri er man dog ikke bekymret for den nye patentdomstol.

"Grundlaget for at udstede patenter vil blive det samme, som det vi har i dag, nemlig Den Europæiske Patentkonvention, og her er et eksplicit forbud mod softwarepatenter," siger Lars Holm, chefkonsulent i Dansk Industris erhvervsjuridiske afdeling.

Dokumentation

Baggrund

Patentaftalen består af to hovedelementer: et fælles europæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed ("enhedspatentering") med tilhørende oversættelsesordning samt en mellemstatslig aftale om et fælles EU-patentdomstolssystem.

Aftalerne forventes at træde i kraft 1. januar 2014, eller efter at 13 lande har godkendt aftalen om patentdomstolen nationalt.

Det fælles patent
Med det fælles patent kan man ansøge om en samlet beskyttelse af et patent udstedt gennem EU's patentkontor, European Patent Office (EPO). Man skal derfor kun sende én ansøgning for at beskytte et patent i de 25 EU-lande, der deltager i samarbejdet om et fælles patent.

Patentdomstolssystemet
Med aftalen får en ny europæisk patentdomstol eneretten til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Tvisterne vil kunne afgøres i en samlet proces og gælder for samtlige af de 25 lande, der er med i aftalen. Formålet er, at det skal blive lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patenter i EU.

Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres gennem en mellemstatslig aftale. Derfor skal aftalen efter vedtagelsen godkendes i hvert enkelt medlemsland efter de regler, der findes i medlemslandenes egne forfatninger.

Kilde: EU-Oplysningen


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024