Jens Rohde bliver vært på dk4
Jens Rohde er ny mand i værtsstolen på dk4. Det tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet bliver vært for et debatprogram om aktuelle EU-temaer.
![Jens Rohde kan fremover skrive tv-vært på cv'et. Han bliver fast vært på dk4-programmet "EU-debatten". ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268517/86982.jpg)
![Sebastian Vidkjær Stone](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5495-sebastian-vidkjaer-stone-2-48.jpg)
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherDer er for alvor kommet gang i svingdøren hos tv-stationen dk4, hvor ny mand ind af døren bliver den tidligere EU-parlamentariker og MF'er Jens Rohde (V).
Det oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse.
Jens Rohde, som for nylig blev præsenteret som ny direktør for Det Danske Europahus i Mariager, bliver vært på programmet "EU-debatten".
Præmissen for debatprogrammet bliver aktuelle EU-temaer, hvor to gæster inviteres ind i studiet til Rohde.
Programmet får premiere i æteren i dag 3. april, og kanalens faste seere vil derefter kunne se Jens Rohde tone frem på skærmen hver anden mandag.
Jens Rohde vendte i sidste måned tilbage til Venstre, som han ellers meldte sig ud af helt tilbage i 2015. I den mellemliggende periode har han været medlem af både Radikale og Kristendemokraterne.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/144/jens-rohde.jpg)