Journalistisk tænketank: EU's pressefrihedsdirektiv er mere kosmetik end atombombe

Selvom den tvinger medieudbydere til at offentliggøre data om ejerskab og afsløre, hvordan regeringer tildeler midler til medieudbydere, vil den sandsynligvis ikke kunne modvirke den statslige kontrol over mediebranchen. Loven adresserer ikke den korruption, som regeringer bruger til at få mediebranchen til at tilpasse sig regeringspolitikernes og deres allieredes interesser.

Uden klare bestemmelser om finansiering vil Emfa formodentligt ikke have den ønskede effekt i lande, hvor staten allerede har stor kontrol over medierne, og hvor regeringens budskaber ikke bliver mødt med kritiske spørgsmål i det offentlige rum.

Årtiers kamp

Det er svært at forstå, hvordan Ungarn er nået dette punkt. Men realiteten er, at siden 2010 har Viktor Orban kunne tage kontrol over privatejede medier uden modstand fra Bruxelles, der hævder at forsvare Europas værdier.

Det ville vise, at Kommissionen er villig til at gribe ind for at redde Europas frie medielandskab i stedet for at sylte de vanskelige spørgsmål.

Marius Dragomir
Direktør, Media and Journalism Research Center

Mange af Orbans venner, herunder Lorinc Meszaros, er nu ejere af en lang række medieudbydere i Ungarn, herunder aviser, tv- og radiostationer. Central European Press and Media Foundation, der omfatter nogle af de mest politisk magtfulde medieudbydere i Ungarn, styres af en tidligere Fidesz minister, der stadig er af Orbáns allierede.

Det er ikke et rent tilfælde, at en stor del af disse virksomheder nu er blandt hovedmodtagerne af offentlige midler, som bruges til udførelsen af projekter i andre brancher, såsom byggeprojekter, og får en betydelig mængde reklamepenge tildelt af regeringsorganer.

Manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab, politisk motiverede tilsynsmyndigheder, regeringskontrolleret medieformidling og uretfærdig fordeling af offentlige reklamepenge udgør alle alvorlige problemer.

Dog er det egentlige problem, at velstanden i mediebranchen er koncentreret på så få hænder, hvilket afspejler sammensværgelsen mellem regeringer og virksomheder. Dette er noget, som uafhængige medier i Europa har kæmpet med i mere end et årti.

Kommissionen skal rede de frie medier

For at tackle denne problemstilling er det nødvendigt at bryde den tætte forbindelse mellem regeringen, dens forretningsforbindelser og medierne. Det bør i stedet erstattes med et system, der indfører begrænsninger for virksomheders adgang til offentlige midler og pålægger nye ejerskabsregler for medievirksomheder.

Siden 2010 har Viktor Orban kunne tage kontrol over privatejede medier uden modstand fra Bruxelles, der hævder at forsvare Europas værdier.

Marius Dragomir
Direktør, Media and Journalism Research Center

Flere ngo'er, herunder International Press Institute (IPI), har også opfordret EU-Kommissionen til at tilføje en ny artikel til Emfa-loven. Denne artikel ville forbyde virksomheder, der ejer større andele af mediebranchen, adgang til offentligt udbud i andre industrier. IPI har understreget, at korruptionen i mediebranchen forvrænger nyhedsdækningen ved at "skabe incitament blandt medieudbydere til at tilpasse deres nyhedsdækning for at tilfredsstille regeringen".

Indførelsen af sådanne bestemmelser ville være et dristigt, men velkomment, skridt fra Kommissionens side. Det kunne stoppe magtfulde grupper fra at få kontrol over andre mediesystemer i EU. Det ville også vise, at Kommissionen er villig til at gribe ind for at redde Europas frie medielandskab, som er afgørende for demokratiets funktion, i stedet for at sylte de vanskelige spørgsmål.