Letland indfører euroen i 2014

KORT NYT: Det lille land i Baltikum får grønt lys til at blive eurozonens 18. medlem.
Anna Gurzhiy Hougaard

Letland er egnet til at blive medlem af eurosamarbejdet. Det mener EU-Kommissionen, som onsdag i en rapport gav grønt lys for letternes ambitioner om at indføre den fælleseuropæiske valuta.

Kommissionens rapport omhandler, hvorvidt det lille baltiske stat opfylder de økonomiske betingelser for at kunne deltage i eurosamarbejdet fra 1. januar 2014. Letland står dermed til at blive det 18. euroland. 

Men før Letland kan blive medlem af eurozonen, skal EU's stats- og regeringschefer sige god for Letlands optagelse ved et topmøde i juni. Derudover skal finansministrene fra eurolandene samt Letland fastsætte omregningskursen mellem Letlands valuta Lat og euroen og gøre beslutningen formel på et rådsmøde for EU's økonomi- og finansministre i juli.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024