LO: EU's velfærdspakke åbner for social dumping
VELFÆRDSTURISME: EU-Kommissionens udspil om sociale ydelser til vandrende arbejdskraft får lunken modtagelse blandt arbejdsmarkedets parter, selvom aktuelle tal langt fra vidner om misbrug af velfærdsydelser.
![Fagbevægelsen frygter, at mere lempelige regler for sociale ydelser kan forvandle det danske arbejdsmarked til en magnet for velfærdsturister.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/153135/28034.jpg)
![Søren Elkrog Friis](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4838-soeren-elkrog-friis-2-48.jpg)
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørÉt skridt frem og to tilbage.
Tirsdagens udspil fra Europa-Kommissionen om adgangen til sociale ydelser for vandrende arbejdskraft får en lunken modtagelse blandt arbejdsmarkedets parter.
Læs også: Nyt EU-udspil skal forhindre misbrug af velfærdsydelser
Hovedelementerne i EU-Kommissionens udspil
Dagpenge
- EU-landene kan kræve, at en person skal have arbejdet 3 måneder i landet, inden tidligere arbejde i andre EU-lande kan give ret til dagpenge. (Den regel findes allerede i Danmark, men der er rejst tvivl om, hvorvidt den var i strid med EU-retten.)
- Ledige EU-borgere kan tage deres dagpenge med til et andet EU-land i op til seks måneder. I dag er grænsen tre måneder.
- For grænsearbejdere – som bor i ét land, men arbejder i et andet – er det landet, som personen har arbejdet i de seneste 12 måneder, der er ansvarlig for arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag er det EU-landet, hvor grænsemedarbejderen bor, der er ansvarlig.
Langtids-ydelser
- EU-Kommissionens forslag inkluderer en række langvarige sociale ydelser under EU-reglerne for koordination af social sikring. Det skal skabe "klarhed" over hvilke typer ydelser, EU-borgere har ret til på tværs af grænser, og under hvilke omstændigheder.
Ikke erhvervs-aktive
- Baseret på nylige afgørelser fra EU-Domstolen afklares det, at EU-lande kan beslutte ikke at tildele velfærdsydelser til vandrende EU-borgere, der ikke er erhvervsaktive (ikke arbejder eller aktivt ser efter arbejde).
- Lettere administration af rettigheder til udstationerede medarbejdere. Det skal sikre fair behandling og bekæmpe snyd.
Børnecheck
- Forslaget åbner ikke for muligheden for at tage børnepenge med til et andet land.
- Ingen indeksering af børnepenge er ”forudset”: Det land, hvor en forælder arbejder, vil fortsat være ansvarlig for børnepenge, og kan ikke justeres hvis barnet befinder sig i et andet land.
- Mindre end 1 procent af børnepenge i EU eksporteres fra et land til et andet.