Moderaternes EP-spidskandidat modtager tysk hæderspris
Tysklands forbundspræsident har tildelt Stine Bosse den højeste tyske udmærkelse for "mangeårig, omfattende indsats for det europæiske samarbejde og den gensidige dansk-tyske forståelse."
![Stine Bosse har modtaget den tyske "Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland", der svarer til et dansk ridderkors.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/276357/118124.jpg)
![Frederik Gjersen Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5422-frederik-gjersen-hansen-2-48.jpg)
Frederik Gjersen Hansen
JournalistTidligere forperson for Europabevægelsen og EP-spidskandidat Stine Bosse (M) kan nu tilføje en tysk version til sin samling af ridderkors.
Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, har nemlig tildelt hende Tysklands højeste udmærkelse, svarende til det danske ridderkors, for at "hædre en mangeårig, omfattende indsats for det europæiske samarbejde og den gensidige dansk-tyske forståelse".
Det skriver den tyske ambassade i en pressemeddelelse.