Ny EP-chef vil skabe respekt om arbejdet i EU

INTERVIEW: Europa-Parlamentets nye informationschef i Danmark, Anne Mette Vestergaard, har klare ambitioner for det nye arbejde, men hun vil langt fra lave alting om på første dag. Det er ikke min ledelsesstil, siger hun.
Anne Mette Vestergaard vil arbejde for højere valgdeltagelse og større respekt om Europa-Parlamentets arbejde.
Anne Mette Vestergaard vil arbejde for højere valgdeltagelse og større respekt om Europa-Parlamentets arbejde.Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Morten Øyen

Parlamentet er en politisk kampplads, bare på europæisk niveau, hvor meninger brydes. Mine ambitioner er ikke anderledes, end at politikerne, der er valgt, skal lytte til deres vælgere og stå til regnskab over for dem.

Anne Mette Vestergaard
Ny informationschef for Europa-Parlamentet i Danmark
Fakta
Anne Mette Vestergaard (f. 1963) er cand.jur. fra Københavns Universitet, hvor hun også har været ekstern lektor. Hun blev i 1992 fuldmægtig i Udenrigsministeriet og har været ambassadesekretær på Den Danske Ambassade i Paris 1995-98. Fra 2003-06 var hun europapolitisk chefrådgiver på Institut for Internationale Studier, inden hun vendte tilbage til Udenrigsministeriet og blev kontorchef for EU-koordination. Siden 2010 har hun været souschef på Den Danske Ambassade i Washington. 1. september er hun ny informationschef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Kilde: Kraks Blå Bog
Ser man på Anne Mette Vestergaards CV er der ingen tvivl om, at EU fylder meget i hendes liv.

Hun har gjort karriere i Udenrigsministeriet, hvor hun var med på tætteste hold, da den store EU-østudvidelse fandt sted under dansk formandskab i 2002. Hun har været ambassadesekretær i Paris, europapolitisk chefrådgiver på Institut for Internationale Studier og kontorchef for EU-koordination i Udenrigsministeriet.

Siden 2010 har hun været næstkommanderende på den danske ambassade i USA, men fra på mandag skal hun være Europa-Parlamentets nye informationschef i København. Altinget | EU har mødt Anne Mette Vestergaard og bedt hende fortælle lidt om sine forventninger til jobbet.

"Det er helt grundlæggende for mig, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Og den her stilling indeholder så mange muligheder for det. Da jeg så opslaget, tænkte jeg, at det job var skræddersyet til min profil," siger Anne Mette Vestergaard.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024