Ny lobbyist-regel: EU-politikere skal offentliggøre mødekalenderen
ÅBENHED: Europaparlamentarikere skal fremover offentliggøre, hvilke lobbyister de holder møde med, når de laver nye love. "Det er ren signalpolitik," siger Bendt Bendtsen (K).
Malte Bruhn
JournalistDet er sympatisk nok, men jeg tvivler på, det vil hjælpe.
Lasse Heidemann
EU-chef i Dansk Erhverv
Der findes 11.327 registrerede interesseorganisationer i EU.
Der er i alt 82.096 personer, der 'lobbyer' i EU.
50.326 af dem arbejder på fuld tid.
6.959 af dem har adgang til Parlamentet.
EU's Transparency Register har kørt i sin nuværende form siden 2011. Der er i øjeblikket forhandlinger om at udvide de nye åbenhedsregler til Ministerrådet.
Lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet skal være mere gennemsigtigt.
Det er formålet med en ny regel, som et flertal i Parlamentet vedtog torsdag i sidste uge.
Fra nu af skal ordførerne på de enkelte lovforslag offentliggøre, hvilke organisationer, foreninger og firmaer de holder møde med, mens de arbejder med at lave lovgivningen. Reglen gælder også de såkaldte skyggeordførere og formanden for det udvalg, der behandler sagen.
Nye regler om mere gennemsigtighed i EU-Parlamentets lovarbejde
Nøglefigurene i Parlamentets lovgivningsproces, herunder ordførerne, skyggeordførerne og den relevante udvalgsformand, skal fremover offentliggøre alle deres skemalagte møder med de interessenter, der er en del af EU's Transparency Register. Alle andre medlemmer bliver opfordret til at gøre det samme. Informationerne kommer til at fremgå på EU-Parlamentets hjemmeside.
Den nye regel træder i kraft 11. februar 2019.
Kilde: Europa-Parlamentet