Ny lov om tidsregistrering er ikke en tilbagevenden til stempeluret

Jeg har da også set arbejdsgivere himle op om, at det går ud over virksomhedens fleksibilitet. Jeg vil blot sige, vel gør det ej, det sikrer intentionen bag direktivet og den nye lov, nemlig at beskytte lønmodtagerne og dermed undgå nedslidning og stress blandt de ansatte.

Vi taler dermed om beskyttelse i form af begrænsning af overarbejde, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Vi kan vel alle blive enige om, at et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for den enkelte lønmodtager og for den enkelte arbejdsplads. Det er nemlig grundlaget for gode arbejdspladser og dermed et stærkt arbejdsmarked med høj produktivitet, konkurrenceevne og kvalitet. Og det er en forudsætning for, at lønmodtagerne kan holde til et langt arbejdsliv.

En undersøgelse, som forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget blandt flere end 50.000 stressramte medarbejdere i danske virksomheder, viser at stress hvert år koster de danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner.

Jeg er sikker på, at også implementeringen af denne præcisering nok skal blive god for både lønmodtagere og virksomheder.

Bente Sorgenfrey
Tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det er mange penge og mange tabte arbejdstimer. Så i en tid med stigende stress blandt ansatte, ikke bare i Danmark, men i hele EU, skal bøtten vendes. Det er derfor godt, at EU, arbejdsmarkedets parter og det danske folketing sikrer gode rammer om de ansattes arbejdsliv, så de kan tilpasses et arbejdsliv, der jo ikke er blevet kortere med den stigende levealder og diverse reformer.

Hos fagbevægelsen har der da også været tilfredshed, fordi arbejdspladserne med de nye regler bliver pålagt at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering og dermed klarlægge for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er.

Desuden er forventningen, at tidsregistreringen kan være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder, som er et stort problem i det meste af EU.

Nu har EU-domstolen pålagt os efter en præcisering af direktivet at indføre de nye regler. Og som følge af forhandlinger om lovforslaget, er vi i Danmark landet på fornuftige løsninger, som giver så lidt administrativt bøvl som muligt.

Arbejdsmarkedets parter er kendt ikke bare herhjemme men også i EU for at være gode til EU-implementering – blandt andet gennem de danske overenskomster. Så stop nu piveriet. Jeg er sikker på, at også implementeringen af denne præcisering nok skal blive god for både lønmodtagere og virksomheder.