"Bøvlet og byrdefuld": Nye EU-regler koster erhvervslivet en halv milliard
I 2023 blev der indført ny regulering i EU og Danmark, som har kostet dansk erhvervsliv over 700 millioner kroner. Både regeringen og flere kandidater til europaparlamentsvalget vil reducere bureaukratiet, mens Venstre foreslår en håndhævelseskommissær.
Marie Møller Munksgaard
JournalistNy regulering fra EU kostede sidste år dansk erhvervsliv omtrent 569 millioner kroner.
Det viser en ny redegørelse fra Erhvervsministeriet, der kortlægger de erhvervsøkonomiske konsekvenser af det seneste års nye regler for erhvervslivet.
Samtidig medførte ny national regulering en omkostning for erhvervslivet på cirka 221 millioner kroner, mens der blev lavet administrative lettelser for 85 millioner kroner.