Jeg er redaktør for Altinget: kommunal og har tidligere skrevet om såvel fødevarepolitik, transportpolitik og retspolitik. Jeg kom til Altinget i 2013 fra Avisen Kommunen. Jeg er uddannet journalist fra Syddansk universitet (2009) og læste inden da en bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Journalist og redaktør på Altinget Social. Tidligere har jeg blandt andet skrevet om kommunalpolitik for Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Jeg er uddannet journalist fra Roskilde Universitet (2017).
Nye specialeplaner, besparelser og opbakning til magtanvendelse: Forstå handicapaftalen gennem tre nedslag
Med en aftale om 25 mere eller mindre konkrete tiltag, vil regeringen sætte kursen for de kommende års politiske diskussioner om handicapområdet. Et håndslag mellem KL og regeringen sikrer, at økonomi og lokalpolitiske frihedsgrader bliver afgørende.
Kim Rosenkilde
RedaktørSimon Lessel
RedaktørTorsdag eftermiddag kunne socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afslutte et kompliceret forhandlingsforløb om hjælp og støtte til borgere med handicap.
For at få en aftale i hus er hun endt med at læne sig til højre mod Radikale, Liberal Alliance og Konservative for at sikre en lidt bredere parlamentarisk opbakning.
Sammenlignet med tidligere lækkede udkast fra forhandlingsforløbet er der tilføjet ekstra prosa og flere delelementer til den endelige aftaletekst.
I alt indgår der 25 initiativer i aftalen, hvor af de 18 skal gennemføres i løbet af 2024 og 2025, mens de øvrige syv har en længere tidshorisont.
Grundlæggende er aftalens essens dog den samme, som blev forkastet af Danske Handicaporganisationer, da ministeren for et par uger siden måttet opgive at lave en aftale med organisationerne på området i regi af samarbejdsforummet ’Sammen om Handicap’.
Det skyldes, at den politiske aftale mellem regeringen og partierne i Folketinget ikke står alene, men ledsages af en ’allonge’ med en separat aftale indgået mellem regeringen og KL.
Håndfæstning om besparelser
I aftalen med partierne fremgår det, at formålet er at sikre en ”faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af handicapområdet af høj kvalitet med fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel.”
I aftalen mellem KL og regeringen understreges det imidlertid, at de konkrete initiativer ”samlet skal bidrage til at reducere udgifterne på området og øge kommunernes prioriteringsrum”.
Kun hvis det er sikret, vil regeringen arbejde videre med at få vedtaget og implementeret de konkrete initiativer.
Den klausul ville hverken Danske Handicaporganisationer eller partierne på venstrefløjen acceptere.
Uden håndfæstningen mellem regeringen og KL blev nævnt direkte, kunne man høre nogenlunde samme budskab fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, da de forlod forhandlingerne få timer inden, den endelige aftale blev offentliggjort.
Nu har partierne, som er med i aftalen, skrevet under på, at de tager KL og regeringens separate aftale ”til efterretning”.
Tre nedslag illustrer aftales rækkevidde
Det understreges imidlertid også, at aftalen mellem partierne ikke er et forlig, og at ingen af partierne bag derfor hverken har vetoret eller har forpligtiget sig til at stemme for de lovforslag, som skal udmønte de forskellige initiativer.
Derfor kan det også være lidt uklart, hvad regeringen rent faktisk har opnået med aftalen.
På den ene side erklærer partierne deres opbakning til blandt andet ændringer af reglerne om magtanvendelse og en tilsynsreform.
På den anden side fremgår det blandt andet også, at det ”naturligvis” står de enkelte partier frit, hvordan de vil forholde sig til de anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg på socialområdet, som KL og regeringen måtte blive enige om at arbejde videre med i en kommende økonomiaftale.
Det vil være for omfattende at skulle gennemgå karakteren af alle aftalens 25 initiativer, men tre nedslag kan illustrere, hvad der er på spil.
1: Større frihed i regler om magtanvendelse
En revision af reglerne om magtanvendelse er en af de brikker, der har givet socialministeren særlige problemer i forhandlingerne. Først med aktørerne i ’Sammen om Handicap’ og siden i forhandlingerne med Folketingets partier.
Revisionen har været undervejs længe og blev også sat på dagsordenen af regeringens ekspertudvalg på socialområde, da de afleverede sine første anbefalinger i foråret 2023. Og igen, da regeringen og KL kort tid efter skrev revisionen ind i økonomiaftalen for 2024.
Det blev ikke ligefrem taget godt imod af handicaporganisationerne, at regeringen i februar præsenterede et lovforslag om nye magtanvendelsesregler uden om ’Sammen om Handicap’.
Nu har regeringen sikret sig et flertal for det lovforslag med visse modifikationer.
De nye regler skulle både mindske krav til indberetning af magtanvendelse og dermed den administrativ byrde, som de medfører. Og samtidig give flere muligheder til medarbejderne.
Kritiske elementer pillet ud - igen
Nogle af elementerne var der bred enighed om, men muligheder for mere brug af kameraovervågning, indelåsning af borgere og flytning af borgere uden samtykke mødte kritik.
De to sidstnævnte elementer var ministeren da også allerede klar til at pille ud, da hun forsøgte at lande en aftale med aktørerne i Sammen om handicap.
Sammen med et par yderligere justeringer er de to elementer igen sorteret fra i den endelige aftale med partierne i Folketinget. Delvist i hvert fald.
For kommunernes mulighed for selv at beslutte at flytte en borger udelukkende med samtykke fra en værge er ikke aflyst, men derimod udskudt til at reglerne omkring værgemål har fået et gennemsyn.
Samlet viser forløbet, at det har været vigtigt for regeringen at kunne sætte et sikkert flueben ud for ambitionen om at revidere magtanvendelsesreglerne, inden der igen skal forhandles økonomiaftale med kommunerne.
2: Styrket faglighed gennem specialeplanlægning
Med torsdagens aftale lægges der også op til snart at gennemføre den længe ventede specialeplan for de mest specialiserede tilbud på socialområdet.
Allerede for to år siden præsenterede tidligere social- og ældreminister Astrid Krag (S) et udspil til specialeplanlægningen, som skulle overføre principperne for sygehusenes specialeplanlægning til socialområdet.
Specialeplanlægningen har længe været efterlyst af eksperter og handicaporganisationer for at tage livtag med den faglige afspecialisering, der er sket på socialområdet siden strukturreformen. Og som ikke mindst har givet sig udslag i, at kommuner i stadig højere grad satser på egne lokale tilbud.
Med SVM-regeringen har opgaven ligget på Pernille Rosenkrantz-Theils bord. Ved at udskyde sit udspil om specialeplanen har hun nu fået mulighed for at koble den til den svære politiske dagsorden om at styrke den økonomiske styring på området.
Med specialeplanlægning kan fokus rettes mod faglighed og kvalitet i indsatserne. Uden at tilføre ekstra penge vil fordyrende tiltag dog skulle finansieres gennem besparelser andre steder på socialområdet.
Med torsdagens aftale er det værd at bemærke, at der også lægges op til, at specialeplanlægningen på lidt længere sigt skal udvides fra at være målrettet de højtspecialiserede indsatser til også at rette sig mod knapt så højt specialiserede indsatser.
3: Billigere botilbud
På den lidt længere bane lægges der samtidig op til at gå mere i dybden med anbefalingen fra regeringens ekspertudvalg på socialområdet om at oprette en ny form for mere ”fleksibel” behandlingstilbud.
Målgruppen er borgere med behov for ”intensiv støtte”, men hvor man vurderer, at en ekstra indsats i en afgrænset periode kan gøre det muligt at klare sig med mindre intensiv støtte efterfølgende.
Formålet er at lave en ny form for midlertidigt tilbud, som for visse borgere kan træde i stedet for et længerevarende botilbud.
Det skriver sig ind i et generelt fokus på botilbudsområdet, hvor spørgsmål om kapacitet, fleksibilitet og besparelser går hånd i hånd.
Minister: Vi er fem procent i mål
Det er på botilbudsområdet, at man over de seneste år har set langt de største udgiftsstigninger. Og udgifter til botilbud udgør alene over halvdelen af de samlede 40 milliarder kroner, som voksenhandicapområdet koster om året.
Derfor er alle initiativer, som retter sig mod botilbudsområdet, helt centrale for kommunerne og deres ønske om bedre styring af økonomien.
Det gælder også for aftalens fokus på de særligt dyrere enkeltsager, ambitionen om at indføre en ny takstmodel på området, reglerne om magtanvendelse, en reform af socialtilsynene samt specialeplanlægningen.
Samlet er udestår der på den måde fortsat langt flere punkter, end der blev afklaret med torsdagens aftale. Det lagde socialministeren da heller ikke skjule på, da hun præsenterede aftalen.
Det skete med budskabet om, at "95 procent af forhandlingerne" fortsat er i vente, når de enkelte elementer skal "foldes ud".