Om halvandet år skulle Europa have nyt system til fordeling af asylansøgere. Men det kommer ikke til at ske, siger ekspert
Forhandlingerne om et nyt europæisk asylsystem er gået i stå. Kommissionen forsøger at genoplive processen med en køreplan og hastemøder, som krisemødet i Bruxelles fredag. Men chefanalytiker ved Tænketanken Europa Ditte Maria Brasso Sørensen tvivler på, at det vil lykkes.
![Siden flygtningekrisen i 2015 har fordelingen af asylansøgere været en varm kartoffel i EU. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264247/104007.jpg)
![Christina Houlind](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5051-christina-houlind-2-48.jpg)
Christina Houlind
JournalistMens tørke i Afrika, Taleban i Afghanistan og krigen i Ukraine nu igen har ført til en stor stigning i antallet af asylansøgere i Europa, står forhandlingerne om det helt grundlæggende spørgsmål - hvordan landene skal fordele asylansøgere imellem sig - i stampe.
På de store knaster herunder en bindende omfordeling af asylansøgere, er man ikke kommet videre
Ditte Maria Brasso Sørensen
Chefanalytiker, Tænketanken Europa
“Langt hen ad vejen er processen gået i stå. Vi får ikke et nyt asylsystem i løbet af de næste par år,” siger chefanalytiker ved Tænketanken Europa Ditte Maria Brasso Sørensen.