24. marts 2014 kl. 08.12

Omstridt EU-forordning behandlet på lukkede møder

BAGGRUND: Den nu så omstridte EU-forordning om sociale ydelser fra 2004 blev kørt igennem på lukkede møder i Folketingets Europaudvalg. Forordningen, som siden viste sig at indeholde politisk sprængstof, blev dengang mest set som en teknisk foranstaltning.

Danmark tilsluttede sig den omstridte EU-fordning efter lukkede møder i Europaudvalget. Referatet fra møderne er fortrolige. Først i 2006 blev praksis lavet om.Foto: ft.dk

Jeg kan oplyse, at regeringen, som en form for sikkerhedsforanstaltning, forestiller sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at arbejdstager fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser. Det har jeg i øvrigt også sagt til mine kollegaer fra de kommende nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Tjekkiet, der netop har været på besøg.
Anders Fogh Rasmussen (V)
Daværende statsminister

Fakta

EU-Kommissionen rettede i 2013 henvendelse til Danmark om anvendelsen af optjeningsprincippet i forhold til børnechecken, da Kommissionens opfattelse er, at princippet er i strid med det såkaldte "sammenlægningsprincip" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Danmark tilsluttede sig forordningen efter den var behandlet på lukkede møder i Europaudvalget. Først i 2006 blev møder og referater fra Europaudvalget åbnet for offentligheden.

Når regeringen efter en henvendelse fra EU-Kommissionen vil ændre loven for udbetaling af børnechecken, så sker det med en henvisning til en EU-forordning fra 2004. Forordningen omtaler nemlig et sammenlægningsprincip, og det princip strider imod de tilknytningskrav eller krav til optjening af børnechecken, som ellers ligger i den danske lov.

Men da den afgørende EU-forordning blev tilsluttet for ti år siden, skete det som led i en særdeles tilknappet proces i Folketinget.

Forordningen spiller en særlig rolle for når et EU-land først har tilsluttet sig en forordning har den forrang for de enkelte medlemslandes nationale lovgivning. Et EU-land kan dermed ikke have ordninger, som strider med forordningens ord.

Dokumentation

EU-forordningen 883/2004 fastslår, at sammenlægningsprincippet er et princip om at perioder, hvor en EU-borger har været forsikret eller beskæftiget i et land, skal tælles med, når man vurderer, om personen i et andet land er berettiget til en ydelse, der forudsætter at man har været forsikret eller i beskæftigelse i en bestemt periode. Det handler således om, at optjeningsregler ikke må diskriminere arbejdstagere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed.

Forordningen fastslår også eksportabilitetsprincippet, som betyder, at en EU-borger kan få udbetalt visse sociale sikringsydelser, uanset hvor i EU han eller hun bor. Har man f.eks. gennem arbejdslivet optjent fuld ret til dansk pension, kan man få den udbetalt til den spanske solkyst.

Info: Folketingets EU-konsulent.